Lurer

brevkassespørgsmål

Lurer

brevkassespørgsmål af
Mass
19 år
Oprettet 6 år 2 uger siden

Jeg lurer tit efter min faster og mine kussiner når de er i bad. Er det nolmalt at lure ?

Svar: 

Hey Mass

Godt du skriver. Jeg tænker det er meget almindeligt at være meget nysgerrig på piger og kvinder. 
Der er helt sikkert også mange der synes tanken om at lure er rigtig fræk. At det er en rigtig fræk fantasi at have. Men at føre det ud i livet, er lidt noget andet. 

Seksuelle fantasier er i orden, og lige meget hvor anderledes og grænseoverskridende de er, er de helt okay, så længe de bliver ved med at være en fantasi. Så snart du lever fantasien ud, og andre mennesker bliver en del af den, kan de n blive problematisk. 

I dit tilfælde, tænker jeg det er problematisk. Først og fremmest, hvis din faster og dine kusiner ikke ved at du lurer, og ikke tydeligt har sagt at de synes det er i orden. Hvis de tror de er helt private, når de bader, og du så lurer på dem, overskrider du en klar grænse, og det er selvfølgelig ikke i orden. Nu ved jeg ikke hvor gamle dine kusiner er. Men hvis de er under den seksuelle lavalder, kan det være endnu mere problematisk at lure på dem, da du er voksen. 

Hvis den her fantasi fylder rigtig meget for dig, er det heldigvis én af dem der faktisk kan udleves på en lovlig og fair måde. For der findes også mennesker der tænder på at blive luret på. Altså mennesker der synes det er frækt at andre kigger på dem, mens de er nøgne, eller laver noget seksuelt. Man kalder det voyeurisme...Du kan prøve at google. 

SÅ altså. Fantasien er normal. At gøre det er kun i orden, hvis dem du lurer på er over den seksuelle lavalder og tydeligt har sagt god for at du kigger/lurer. 

Mange hilsner Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program