Hej med dig,

Det er helt forståeligt at du synes det er svært at finde ud af hvad du skal gøre i den her situation. Både fordi du ikke vil ødelægge forholdet til din søster, men også fordi du ikke vil have dine forældre bliver sure på dig. Ligemeget om du ender med at fortælle det elller ej, er der altså mennesker involveret som du holder af, og derfor kan det være ekstra svært at finde ud hvad der er det rigtige at gøre. 

Du kan prøve at bytte rollerne rundt. Prøv at forestil dig at du er din lillesøster, og tænk over hvad du ville tænke hvis din søster fortalte noget til dine forældre, som du ikke selv har fortalt dem. Ville du blive meget ked af det eller skuffet? Ville du hellere have haft muligheden for at sige det selv? Eller er det ligemeget for dig? Det er altid en god ide at sætte sig i andres sted når man skal tage sådan en beslutning. Når man gør det, er det nogle gange nemmere at vurdere hvad der er det rigtige at gøre i situationen.

På den anden side kan du også prøve at forestille dig at være din mor eller far. Der er ofte meget forskel på, hvor mange regler forældre har for deres børn og hvordan de vil tage sådan nogle ting, men du skal huske på at de også selv har været unge og måske selv har skjult ting for deres forældre. Så måske de ikke bliver sure på hverken dig eller din søster hvis de finder ud af det, enten fra dig eller fra hende selv. Måske de bare gerne vil hjælpe hende med at stoppe. Det er svært at sige, men du kan prøve at forestille dig hvordan deres reaktion vil være og hvad de mon vil tænke. 

Med det sagt vil jeg sige, at ligemeget hvilken konklusion du ender med når du sætter dig i deres sted, vil jeg råde dig til at tage en ærlig snak med din søster. Du kan forklare hende at du synes det er en dum ide og at du er bange for at dine forældre bliver sure på dig hvis de finder ud af, at du har vidst det. Fortæl også at du derfor har lyst til at fortælle det til jeres forældre. På den måde kan du se hendes reaktion og snakke med hende om det, så i forhåbentligt undgår at ødelægge jeres forhold. Det giver hende altså også en chance for at tænke over det, og på samme tid giver det hende en chance for enten at stoppe eller fortælle det selv. 

Det er vigtigt at den her samtale mellem dig og din søster foregår stille og roligt, og at du også husker hende på at du siger det her fordi du vil hende det bedste og faktisk gerne vil hjælpe hende. Også selvom det altså ikke er sikkert, at hun ser det som en hjælp, hvis hun ikke er interesseret i at blive hjulpet. 

Efter sådan en snak vil jeg anbefale dig at give hende noget tid. Tid til at tænke over det og tid til at hun måske kan sige det selv. Hvis det bliver ved med at fylde meget hos dig, kan du efter noget tid snakke med hende igen. Hvis det stadig ikke hjælper kan du her overveje at snakke med en af dine forældre eller begge dine forældre om det og fortælle det som det er. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar 

Venlig hilsen

Anne fra Cyberhus