Kære seje du.

Det lyder til du sidder i en rigtig svær situation, og det er helt forståeligt, at du føler dig presset. At være væk hjemmefra i en længere periode kan være hårdt og give hjemve, især hvis det ikke lever op til dine forventninger, og det nu har gjort dig deprimeret. 

Jeg vil lægge ud med at sige at selvom du er bekymret for at skuffe dine forældre, er det vigtigt at de ved hvordan du har det. Forældre vil som regel hellere vide, at deres barn kæmper og det ikke går, end at du forsøger at klare det alene. Du kan fx forklare dem, at du er glad for de gav dig muligheden for at komme til USA, og at du har sat pris på de har sat penge af til du kunne få netop denne oplevelse, men lige nu har du det ikke godt mentalt og har brug for deres støtte og forståelse.

Du skriver også du har en god relation til din værtsfamilie. Hvis du har mod på det, kan du overveje at tale med dem om hvordan du har det. Måske kan de hjælpe dig med at gøre opholdet nemmere eller måske bare lytte til hvordan du har det.

I mellemtiden, selvom det måske kan være svært ligenu, så prøv at fokusere på de ting, du kan lide ved at være i USA. Det kan være alt muligt fx læse bøger, se tv, gåturer, venner, aktiviteter eller oplevelser osv som kan give dig lidt glæde i hverdagen.

Hvis alt dette ikke er nok og det virkelig ikke går, så kan det måske være nødvendigt at tage beslutningen om at tage hjem tidligere. Selvom det kan føles som et nederlag, er din mentale sundhed vigtigst. Du kan måske finde en løsning sammen med dine forældre, værtsfamilie og evt folk fra udvekslingsprogrammet.

Husk på det er okay at have det svært og indrømme det, det betyder ikke at du fejler- tværtimod det viser du tager ansvar for dit liv og mentale helbred. Du behøver ikke og skal ikke klare alting alene. Hvis du har modet til at dele dine følelser med nogen du stoler på, så kan det forhåbentlig hjælpe dig med at finde klarhed og hvad du forsat skal gøre.

Jeg vil runde mit skriv af med at minde dig om, at det vigtigste her er, hvordan DU har det. Dine forældre ønsker nok også mest af alt, at du er glad og har det godt, og de vil sikkert forstå og støtte dig, hvis du forklarer din situation hudløst ærligt overfor dem. Du er ikke alene, og skal ikke stå alene, du har ret til at blive hørt og taget alvorlig i sådan en situation her.

Al held og lykke og god vind til dig!

Med venlig hilsen Kylie.