Kære Maja

Da jeg sad og læste dit brev, så var det hurtigt tydeligt for mig, at der er mange bekymringer, som fylder hos dig. Jeg får på fornemmelsen, at det måske kan blive meget kaotisk inde i dit hoved, hvis de her tanker fylder så meget, som det virker til. Derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at du er kommet forbi, og jeg vil gøre mit allerbedste for at give dig nogle råd og tanker med, som forhåbentlig kan hjælpe dig på rette vej. 

Du fortæller, at dine to sabbatår har været med blandet succes i forhold til arbejde, hvor der både har været spændende jobs og bedre betalte jobs, men at du ikke har lykkedes med at finde ét, hvor du har følt dig både fair betalt og i selskab med gode kollegaer, og hvor du samtidig kunne udvikle dig. Samtidig så har der været en rigtig træls oplevelse i forbindelse med en jobsamtale, som har sat sig i dig. Så har du også været ude at rejse, hvor det heller ikke gik, som du havde drømt om. Du fortæller, at efter du er kommet hjem, så har du tabt sig, og du har det ikke særlig godt. Du føler dig distanceret fra dine veninder, og du har svært ved ikke at sammenligne din situation med din ellers dejlige kæreste og føle dig forkert. Så der er rigtig mange ting, det er det virkelig.

Når jeg læser dit brev, så kan det for mig komme til at virke, som om, at mange af de ting, som du slås med på en eller anden måde måske kan have rod i dit selvværd. Det virker for mig, som om, at du måske bliver usikker både ift. jobs, din kæreste og hans familie samt din venner, fordi du generelt ikke hviler så meget i dig selv lige nu? Det er ikke sikkert, at det er rigtigt, men grunden til, at jeg spørger det, er, at det ikke ville være første gang, at jeg mødte én, som i løbet af sine sabbatår er blevet usikker på nærmest alt omkring sig selv. Hvilket jeg godt kan forstå, fordi ens sabbatår kan være en ret voldsom tid egentlig, hvor man komme til at føle et stort pres i forhold til at finde ud af, hvad man vil i fremtiden, og hvem man egentlig er som person. Det er store spørgsmål, så derfor tænker jeg, at det er meget naturligt, at man kan blive meget usikker på sig selv.

Mit bedste råd til dig er derfor at tale med nogen omkring dig om, hvordan du har det. Vi mennesker kan superhurtigt blive fanget i vores eget hoved, hvor vi kan overbevise os selv om langt det meste. Derfor er det rigtig vigtigt at få sagt tingene højt til et andet menneske, som måske ser tingene på en helt anden måde. Du skriver f.eks., at du har lyst til at sige til dig selv, at du skal tage dig sammen, og at du er en snotunge. Jeg tænker fuldstændig modsat, at det måske lige nu er tid til at være god og tålmodig med sig selv. Tage dig tid til at få det bedre, få mere overskud og så derefter bruge noget tid på at mærke efter, hvad det er, DU vil prøve af. Det er ikke sikkert, at tingene kommer til at lykkedes, men det ved man ikke, før man prøver. 

Der er så mange holdninger til, hvad man skal og bør på forskellige tidspunkter i sit liv, men det nytter ikke at gøre det, som alle andre gør, eller at holde sig selv tilbage, fordi man vil noget andet end alle andre. Derfor håber jeg, at du tør følge din mavefornemmelse og tør stole på, at selvom selvtilliden har lidt nogle knæk over det sidste par år, så har du masser af gode ting i vente og gode ting at byde enten en arbejdsplads eller en roomie eller studiekammerater alt efter, hvad der bliver det næste for dig.

Det er vigtigt at huske, at usikkerhed ikke er noget, vi mærker, når vi ikke kan finde ud af noget. Usikkerhed er noget, vi mærker, når vi er i tvivl, og det er langt de fleste mennesker, når de skal starte på noget nyt, hvad end det er arbejde, studie eller noget helt andet. Det er meningen, at vi skal føle, at vi ikke helt kan bunde, fordi det er sådan, vi bliver udfordret og lærer noget nyt. Det betyder dog også, at det går galt en gang imellem, og vi snubler. Men selv når vi snubler, så kan det være en måde at bevæge sig fremad mod det næste, som man skal hen imod. Når vi snubler, får vi nemlig mulighed for at stoppe op og overveje, om der er noget, vi skal gøre om, om der er noget, der holder os tilbage, eller om vi bare lige havde brug for en lille pause. Så i stedet for at se de her bump på din vej som store nederlag, så håber jeg, at det giver mening at prøve at se dem som oplevelser, der gør dig klogere på både dig selv og andre.

Det bringer mig videre til en af de sidste ting, du nævner. Du skriver, at du efter en snak med din læge har overvejet at tale med en psykolog. Det kan være en rigtig god ting at man, udover at tale med sine nærmeste, også taler med én, som man ikke f.eks. er i familie eller venner med. Nogle gange kan der være nogle ting, som er lettere at sige i rum med en, som man ikke på samme måde skal forholde sig til, når samtalen er slut. Men ligesom mange andre, så er du rendt i de lange ventelister, som mange psykologer desværre har lige nu. Det er der desværre ikke nogen hurtig løsning på, men det kan være en idé at prøve at kontakte nogle psykologer og se, om de måske har et afbud eller lignende. Hvis du har mulighed for det, så er også oftere kortere ventetid til psykologer, som man selv betaler, eller som man evt. kan få betalt af sin private sundhedssikring. Du kan også prøve at kontakte din kommune, og se om de har nogle tilbud om psykologsamtaler. Slutteligt findes der også forskellige rådgivningstilbud rundt omkring i Danmark, som måske kan være en mulighed for at prøve at få åbnet op og talt om, hvad du gerne vil. Her kan Rådgivning Danmarks rådgivningsportal være en god mulighed. Du er selvfølgelig også velkommen til at kigge forbi igen her i brevkassen, eller evt. tage en snak med en af vores søde rådgivere i SMS-rådgivningen.

Uanset hvad du vælger, så skal du vide, at jeg hepper på dig, og sender rigtig mange varme tanker din vej. Du er et hårdt sted lige nu, men jeg er sikker på, at det kan blive rigtig godt igen, selvom det kan kræve tid og tålmodighed.

Jeg håber, at mit svar har givet mening for dig at læse!

De allerbedste og varmeste hilsner,

Dagmar