Kære dig

Først og fremmest, får jeg lyst til at sende en masse varme afsted din vej, for jeg kan høre, at du trænger til det. Det gør mig virkelig ondt at høre, at det er så svært at være dig lige nu, og har været det gennem en længere periode. Lige nu lyder det som om, at det hele er uoverskueligt for dig, og det er så svært, at du har prøvet at tage dit eget liv og har tanker om at gøre det igen. Jeg synes, at det er rigtig modigt af dig, at du skriver herind og fortæller dine inderste tanker. Du skal vide, at jeg tror på dig. Jeg tror på, at du kan komme igennem den her periode - jeg er sikker på, at der er lys for enden af tunnelen - selvom vejen dertil lige nu føles hård og tung, tror jeg på, at det hele nok skal gå. Jeg ved ikke om mine ord, kan hjælpe dig, men jeg vil gøre hvad jeg kan og skrive lidt om, hvad jeg tænker.

Det må virkelig være svært at være et sted, hvor du har det så dårligt med at være, og jeg synes det lyder hårdt, at du har lagt der i 3 dage, da du skrev brevet uden at snakke med en læge. Jeg kan høre, at du har rigtig meget modstand mod stedet og personalet. Det er slet ikke optimalt, at du har det så svært med at være der, når det skulle være et trygt sted for dig at være i en hård tid. Men når man først har fået en negativ opfattelse af noget, kan det nogle gange komme til at farve resten af alle ens tanker og jeg tænker på, om det kunne være muligt for dig at prøve at give slip på noget af alt den vrede du har til dem. Jeg ved godt, at det nok er lettere sagt end gjort. Men når man er frustreret og vred kan det nogle gange komme til at overskygge nogle af de mere bløde følelser der ligger bag, som måske savn, længsel og det at være ked af det. Jeg kunne forestille mig, at man også i din situation kan komme til at føle, at alt kontrol bliver taget fra en, og det kan være rigtig svært at acceptere, og det kan måske gøre at din modstand og frustration bliver endnu større. Måske vil det gøre det lettere at være der for dig, hvis du fx kunne bruge en af dem på stedet til at snakke med. Jeg tænker, at du sikkert inderstinde har nogle ønsker og tanker, måske drømme om hvordan tingene skulle se ud? Du har måske et håb om at nogle ville lytte til dig? Jeg går ud fra, at de mennesker der er omkring dig er professionelle og vil hjælpe dig bedst muligt, selvom jeg godt kan høre du ikke selv har meget tillid til dem. Men kunne det fx være en mulighed, at næste gang døren går op indtil det værelse du ligger i, at du forestiller dig at det er første gang du ser personen, der træder ind, og du selv kan være med til at drømme om hvordan han/hun skulle behandle dig? Hvad ville du have allermest brug for at høre? Måske kunne du skrive det du har mest brug for ned på et stykke papir, eller på din telefon, og se om du kan finde mod til at vise det til personalet. Nogle gange kan det hjælpe at se på nogle mennesker man ikke bryder sig om, med friske øjne, måske vil du alligevel få øje på, at der er nogle ting ved personen som du godt kan lide. En anden måde at få mere styr på alle dine følelser og frustrationer kunne være at skrive dine tanker ned i en dagbag, på den måde kan du skabe et overblik og måske få større klarhed over hvad der vil være vigtigt for dig at snakke med personalet om. 

Når livet er så svært, at man ikke kan se nogen udvej, har man brug for hjælp. Også selvom at en del af en, måske slet ikke har lyst til at blive hjulpet. Du skal vide, at det er okay at modtage hjælp og støtte fra andre mennesker. Faktisk tænker jeg, at det er en stor styrke at kunne bede om hjælp. Det er vigtigt, at der er nogle omkring dig, som du kan stole på og er tryg ved. Jeg håber virkelig, at du har sådanne personer i dit liv, for det fortjener du. Alle fortjener at have nogle omkring sig som de kan regne med og læne sig op ad når det hele bare er noget skidt. Selvom du også skriver, at du ikke vil passes på, er der måske en lille del af dig, der drømmer om tryghed. Med svære diagnoser som du bakser med, har du måske endnu mere brug for støtte og omsorg fra andre mennesker, så de kan hjælpe dig med at holde fast i den pige du er. Måske du har en der står dig så nær, at han eller hun kan opmuntre dig, når du har det allerværst? Måske du kunne ringe til personen når du har brug for det?

Du skriver i dit brev, at du ville ønske de bare lod dig dø i fred. Når det hele er frustrerende og hårdt, kan det måske virke som om, at døden er en god løsning. Så slipper du for alt det, du har kæmpet med den sidste tid, alt den smerte du bærer på. Men jeg tror på, at der altid er en bedre løsning - en anden udvej! Hvis du vælger døden, siger du nemlig også farvel til alle de gode minder jeg også er sikker på, du har nogle af. Du mister alt glæde, der har været, og de personer du har holdt allermest af. Jeg ved der er en bedre vej til dig derude! Du kalder dit brev "vil ud herfra", og jeg kan godt forstå du kalder det det, fordi du er et sted, du er tvunget til at være. Det er selvfølgelig ikke rart for dig. Men jeg er sikker på, at du nok skal komme ud derfra, når du er rustet til det. Måske kunne netop denne gang være en frisk start for dig. Hvis du drømmer dig lidt væk og forestiller dig hvordan dit liv så ud om 2 år fx? Eller bare den første uge, når du ikke er længere er indlagt. Hvordan kunne du ønske dig at have det? Hvem ville du være sammen med og hvor ville I være henne? Nogle gange kan det være rart at tænke på fremtiden, og lade det håb som måske føles spinkelt, komme frem. Selvom dit liv er uoverskueligt og svært lige nu, behøves det ikke at være sådan for evigt. Jeg tror på, at der er nogle ting du elsker at lave, nogle værdier du vægter højt og mennesker du elsker at have i dit liv, husk på de ting og mennesker, når det hele er svært. Du har rigtig meget til gode endnu her i livet, du er ung og har været igennem svære tider, så nu er det snart din tur, til at opleve alt det gode livet kan byde på.

Jeg håber virkelig at din situation snart bliver bedre. Jeg tror på, at du har styrken til at komme igennem, og få øje på flere af alle de fantastiske sider ved livet igen. Du fortjener at få det godt, at smile og være glad. Der venter så meget godt på dig i livet. Når man har haft det så svært og tungt som du har, kan det være svært at tro på, at det nogensinde vil blive godt igen, men det kan det! Og den dag det sker, vil du være en utrolig stærk person, der kender dig selv rigtig godt. Det er en stor styrke her i livet! Jeg tror på, at der findes et håb indeni dig et eller andet sted - måske er det derfor du har skrevet herind. Se om du kan give håbet mere plads. Jeg ønsker dig alt det bedste og tror på dig.

Bedste hilsner

Annika