Hej med dig...

Hvor er det godt du fortæller om hvordan du har det og spørger om hvad du kan gøre nu, for at du ikke skal være så ked af det og komme over de sår du har inden i.

Du spørger om 3 ting og lad os tage en ting ad gangen:

1. Det er rigtig hårdt at have en far eller en anden tæt i familien som er syg og som ligger meget ned. Og det var noget af et chok du fik dengang han faldt ude på toiltettet. Det kan jeg godt forstå slog dig helt ud, det var en grim oplevelse.

Du skriver, at du har prøvet at ignorere din far, men at du næsten ikke kan mere. Det kan jeg godt forstå er svært, fordi selvom din far er syg, så elsker du ham sikkert stadigvæk og man har ikke lyst til at ignorere dem man elsker.

Jeg tror du ignorerer ham for at beskytte dig selv og fordi det kan være svært at se på at han har det dårligt og måske ved du simpelthen ikke hvad du skal sige til ham. Problemet er bare, at det ikke hjælper noget at ignorere ham, faktisk kan det bare blive værre, fordi tankerne og følelserne forsvinder ikke på den måde.

Når ens forældre er syge, kan man ikke bare trykke på en knap og så går det ikke ondt mere, men man kan gøre noget så man kan leve med det og gøre noget så du faktisk godt kan være sammen med din far, uden at du behøver at ignorere ham.

Det er meget vigtigt, at du kommer igang med at snakke med din far og mor, om din fars sygdom. Når man snakker sammen, så er det som om det hele ikke bliver så farligt og svært at have inden i. På en måde så deles I om det og måske kan dine forældre bedre trøste dig, når du sommetider er ked af det og det ville være rart for dig.

Det er nemlig sådan, at hvis du ikke får snakket med en voksen om det her, så kan alle de følelser du har inden i blive endnu sværere at bære rundt på.

Derfor synes jeg du skal vise dine forældre det du har skrevet til mig og mit svar til dig. Fordi hvis det er svært for dine forældre at snakke om det her, så kan det være lidt nemmere at starte med et brev. Og hvis de ikke kan snakke med dig om din fars sygdom, så er det vigtigt at de finder en anden voksen som du kan snakke med. Det kunne være din læge var en god ide, eller måske en lærer du godt kan lide på din skole.

2. Det er aldrig nemt at blive mobbet og det kan godt sidde i kroppen i lang tid. Sommetider kan det også gøre en ked af det, selvom der ikke er sket noget særligt. Det lyder som en træls oplevelse du havde med din lærer og jeg tror det kunne være en god ide at få snakket med din lærer igen og få fortalt om hvordan du havde det dengang og hvordan du har det nu.

Nu ved jeg ikke om du stadig har den lærer, men hvis du har, så synes jeg du skal tage fat i hende og spørge om du ikke må snakke med hende på et tidspunkt. Her kan du faktisk også bruge det du har skrevet til mig. Du beskriver det nemlig rigtig godt og jeg er sikker på,at din lærer bedre kan forstå dig, hvis du aflevere et brev til hende, inden i skal snakke sammen.

Når du snakker med din mor og far, så fortæl dem også om det her, fordi det kunne ogsså være rart at snakke med dem om det og måske kunne de hjælpe dig m,ed at få snakket med din lærer.

3. Det gør mig ondt at din ven og "næsten bror" er død og det er synd at han skulle dø så ung. Jeg kan godt forstå du savner ham og det er helt naturligt. Det er faktisk lidt ligesom din far, fordi når der er en som betyder meget i ens liv der bliver syg eller dør, så går man rundt med en sorg inden i. Det kan gå rigtig ondt inden i og den smerte vil blive et stykke tid inden i.

Jeg synes du skal skrive et langt brev til din ven og fortælle ham hvor meget du savner ham og hvad han betød for dig. Hvis han er begravet i nærheden af dig, så kan du lægge det på hans gravsted, men du kan også grave det ned i en skov i nærheden af hvor du bor, eller gemme det et eller anden hemmeligt sted derhjemme. Lige meget hvor han er henne i himlen, så læser han det tror jeg. På den måde kan du sige farvel til ham, men stadig gemme på mindet af ham og selvom din ven er død, kan han stadig være din bedste ven inden i dit hjerte.

Udover at skrive til ham og mindes ham inden i, så hjælper det også at snakke om ham og få trøst når du er rigtig ked af det. Igen synes du skal have fortalt dine forældre om det her og derfor er det super godt hvis du viser dem det her, fordi så får de hele sandheden at vide og så er det sommetider nemmere at få snakket om.

Jeg synes også du skal prøve at besøge ungeogsorg.dk.. de ved rigtig meget om det her med at have en far der er syg og når man mister en god ven. De har både brevkasser og chat ligesom vi har og det tror du vil synes var rart.

Det sidste råd jeg vil give dig er vores chat herinden i Cyberhus. Her sidder der voksne der også gerne vil lytte og det kan også være en rigtig god ide for dig. Du kan være helt anonym og derfor føles det måske mere sikkert for dig. Måske har de også nogle ideer til hvordan du kommer videre her fra.

Selvom det ser lidt uoverskueligt ud lige nu, så skal du vide at det godt kan blive nemmere, men det kræver at du åbner munden og fortæller de voksne omkring dig hvordan du har det inden i.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Venlig hilsen

Erroll