plejefamilie
brevkassespørgsmål
plejefamilie
Hej, jeg er 14 år gammel.
Jeg skriver angående hjælp til, at komme i plejefamilie eller på ungdomspension, noget der kan få mig ud hjemme fra.
Jeg har et forfærdeligt forhold til min mor og har haft det så længe jeg kan huske.
Min far og jeg har ikke rigtig kontakt, han har hele mit liv været syg. Mine forældre blev skilt da jeg var 7 år, og min far skred da jeg var 10, han valgte sit arbejde frem for sine børn. Jeg har set ham måske 6-7 gange siden da. Han spiller ingen stor rolle i mit liv og er egentlig bare en mand jeg kender. Min mor har siden da fået en kæreste, jeg kan ikke lide ham og har aldrig kunne, han kan heller ikke lide mig. Det har ødelagt alt meget mere end hvad det var i forvejen, de har været kærester i nogle år nu. Min mor og jegs forhold har været turbulent, og det har aldrig været godt. Der har været to gange, hvor hun har slået mig i et skænderi, jeg har aldrig fortalt det til nogen før nu. Jeg har været smidt ud hjemmefra, min mor ville ikke have jeg kom hjem før, jeg havde fået nogle andre tanker om hendes kæreste og jeg opførte mig “pænt”, jeg boede hos en veninde i 2 uger. Det er ikke den eneste gang jeg ikke har boet hjemme, jeg har boet hos veninder og venner, jeg har stukket af om natten, fordi det ikke har været til at holde ud. Her for et lille års tid, fik jeg en depression, jeg var selvskadende og selvmordstruet. Jeg gik længe med den selv og det har aldrig været så slemt. Jeg havde cuttet on an off siden jeg var 11 år gammel, og det tog til og udviklede sig. Jeg kom i behandling. Jeg er nu på efterskole og tager min 9. klasse, jeg nyder det, har gode venner, og jeg elsker at være her, men samtidig er det bare gået op for mig, hvor slemt og uudholdeligt det er derhjemme. Jeg er på efterskolen alle de weekender jeg kan, men nogen gange er der forlænget weekend, hvor man skal hjem, og der vil altid være tidspunkter hvor man skal hjem. Når jeg kommer hjem, er det lige så snart jeg træder ind af døren, jeg bliver mega ked af det, jeg kan fornemme den dårlige stemning der kommer og minder. Jeg får allermest lyst til at tage min ting og bare gå igen.
Jeg kan mærke, at jeg tror det er det rigtige at sige farvel til at bo derhjemme, selvom det bliver hårdt og svært, tror jeg det er det der skal til. Det er ikke lige her og nu jeg skal have et andet sted at bo, jeg kan klare mig indtil mit efterskoleår er slut, men jeg kan ikke tage hjem og bo igen, det kan jeg ikke. Jeg har brug for at komme væk og være mig selv. Jeg vil ikke bo derhjemme.
Jeg vil ikke have en plejefamilie eller flytte ud, for at sorger min mor, men for at passe på mig selv.
Jeg håber i kan hjælpe mig, jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre med det.
Mvh
Svar:
Hej Sif!
Jeg vil meget gerne hjælpe dig videre. Tak for dit modige brev.
Du rækker ud, trods af alt den utryghed du er opvokset med. Du er meget MODIG og GOD TIL at beskrive FØLELSER og konkrete HÆNDELSER. Hold fast i det. Du har ret til en god tryg base. Det glæder mig, at efterskolen er et trygt sted i hverdagene. Det hjem du har med din mor og din mors kæreste, det er utrygt, voldeligt, uansvarligt (du er blevet smidt væk). Derfor reagerer din krop, du får en depression, bliver selvskadende og selvmordstruet.
Dit kald på hjælp bliver hørt. Du kommer på efterskole og du har fået gode venner.Efterskolen har gjort dig godt, du kan se på din familierelation på afstand. Du skriver, du vil passe på dig selv. Det er klogt sagt, for det er kun dig, der kan passe på dig selv i din familie.
Samtidig tænker du på din mor, du skriver, at du ikke ønsker at såre hende. Trods svigt og nederlag ønsker børn det bedste for deres forældre. Jeg gætter, at efter din behandling for depression og selvskade har din mor ikke ændret sig i forhold til Jeres relation. Jeg forestiller mig, at din mor ikke har fået hjælp til at være forældre. Og din far han er ikke en del af dit liv. Derfor har du ret til at vælge dit hjem fra, fordi du har ret til et hjem med tryghed og omsorg.
Børnekonventionen beskriver børns rettigheder. Du kan læse om dem på https://www.boerneportalen.dk/kend-dine-rettigheder/boernekonventionen/. Her står de rettigheder, som vedrører din situation;
- Artikel 9 – Forældres beskyttelse af barnet. Du skal leve sammen med dine forældre, hvis du har det godt hos dem. Hvis ikke, skal myndighederne hjælpe dig med at finde et andet sted, du kan bo.
Artikel 12 – Retten til at udtrykke meninger og blive inddraget. Du har ret til at have din egen mening, og den skal respekteres af de voksne.
Artikel 19 – Beskyttelse mod mishandling. Myndighederne skal beskytte dig, hvis du bliver udsat for vold, mobning eller mishandling.
Artikel 27 – Levestandard. Dine forældre skal sørge for, at du får mad, varme, tryghed, lærdom og kærlighed, så du kan udvikle dig. Hvis de ikke kan det, skal staten hjælpe dig.
Disse 4 rettigheder fra børnekonventionen beskriver de rettigheder, du som 14 årig har ret til at få. Og de rettigheder får du ikke i dit hjem med din mor.
Hvordan du konkret kommer videre vil jeg komme med forslag til nedenstående.
Du har gennemtænkt din situation meget grundigt. Det er store tanker at gå alene med, derfor er det godt du skriver til brevkassen. Jeg vil foreslå dig at dele dine tanker med en lærer, du er tryg ved. Tænk, vist det er muligt, at din lærer kan hjælpe dig med at finde et hjem til dig i de weekender I normalt skal hjem i. Det er svært, at bede om hjælp overfor dem, der er tættest på. Dit brev fortæller mig, at du vil livet. Du rækker ud.
Det er svært at ringe op til kommunen, og sige jeg har brug for hjælp. Derfor er mit forslag, at du kontakte Børns Vilkårs bisidderordning https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/bisidning. Du kan ringe til dem anonymt eller med dit navn i deres åbningstid. Du kan også sende dem en email, derefter kontakter de dig. Børns vilkår bisidderordning hjælper børn med at tage med til samtaler i kommunen og hjælper børn med, hvordan de kontakter kommunen. De holder kontakten med dig før og efter møderne med kommunen. Bisidderen forstår sagsbehandlerens sprog og hjælper dig med at forstå det.
Du er godt på vej. Stol på dit hjerte, det er du god til.
Alt det bedste fra Anne-Sophie
Relateret indhold
Min bedste veninde
halløjsa.
skriver fordi jeg gerne vil vide hvad jeg kan gøre for min veninde, når jeg føler jeg har prøvet alt for at hun skal få det godt, føler virkelig ikke mere energi til at hjælpe hende.
hver gang jeg prøver at hjælpe, og vi næsten har løst et problem, kommer der et andet et i...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Når alt bliver for meget!
Hej, Jeg er en dreng på 18år som føler livet intet er værd. Jeg kunne godt tænke mig at få hjælp til at kontakte nogen som kunne hjælpe mig med de problemer jeg har i livet. Jeg kan ikke komme nærmere ind på hvad det handler om, Da det er meget voldsomt. Jeg vælger at ligge mit nummer her så...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Vil de altid kunne ses så tydeligt?
Jeg er i en periode lige nu hvor jeg kæmper rigtig meget med min selvtillid. Kan overhovedet ikke tåle at se mig selv i et spejl eller lignende, fordi jeg simpelthen er så fed, klam og grim. Så ja, min selvtillid har det ikke godt, men arbejder på det. Har rigtig mange gange prøvet at gå på...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
