Hvor meget skal man udsættes for før at det er nok! Er træt og kun min datter og kærste kan holde mig oppe.

brevkassespørgsmål

Hvor meget skal man udsættes for før at det er nok! Er træt og kun min datter og kærste kan holde mig oppe.

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 9 år 10 måneder siden

Kære brevkasse.

så faktisk kun den halve sandhed :/

Men han hjalp mig alligevel meget. Startede derefter på sygeplejeskeuddannelsen og det er bare den rette hylde til mig :O) Især nu jeg ikke er genert mere. for jeg trænger virkelig til at blive aflastet :´( Føler at jeg er TRÆT! Ikke sådan fysisk men psykisk.

Det at skulle stå for så meget selv er hårdt når man faktisk "kunne" have haft hjælpen lige ved hånden. Havde jeg nu været alene mor så var jeg jo fra starten nødt til at dette. Da han var deprimeret var det hårdt at se at han slet ikke snakkede til vores datter, og samtidig se ham græde pga at han sådan havde glædet sig til at blive far (selvom barnet ikke var planlagt ;))

Jeg har siden igår fået tanker på at cutte, fordi jeg bare ikke magter alle de tanker hele tiden.

Det at blive ringet op af hans kollega og få at vide at ens kærste er kørt galt under løbet og blir kørt afsted med udrykning er bare ikke fedt! Det giver sådan et chok.

Men nu er det bare mere alle de ting vi skal. Havde lige begyndt at være så glad fordi han kunne passe vores barn indimellem, så jeg kunne tage ud og løb, se veninder m.m. Men nu er det igen mig som skal klare det hele. Jeg kan virkelig snart ikke mere. Snakker med familien om at det hårdt og også til de nærmeste venner/veninder. Men kun få ser mine tåre :( og ingen kender mine tanker.

Det eneste der holder mig fra at gøre noget dumt er at jeg har en dejlig datter og en dejlig kærste, som jeg ikke kan leve uden!!! 

Og indimellem gider jeg ikke spise, fordi det er åbenbart det eneste jeg kan bestemme over! og styre.

Ved ikke hvad jeg skal gøre - har ikke tid til en psykolog og råd har jeg slet ikke som studerende.  

Svar: 

Kære dig,

Jeg vil forsøge at give dig nogle måder at tænke anderledes på din situation.

For det første, er det er dejligt, at høre, at du er landet på rette hylde angående uddannelse. Det er en dejlig følelse, at mærke når man vokser med opgaven. Jeg vil foreslå dig, at det, der kunne være måden for dig, kunne være at tænke, hvordan kunne du vokse med opgaven i dit forhold til din datter? Hvordan kunne du vokse mere med opgaven derhjemme? Og hvordan kunne du vokse i din relation til din kæreste?

Ud fra det, som du skriver, kan jeg fornemme en masse frustrationer, og jeg forstår godt at en masse tanker og følelser kan gøre dig psykisk træt, samtidig med at du føler, at du skal klare al det derhjemme. Jeg er ikke i tvivl om at du elsker din datter og din kæreste. Men jeg tror det største spørgsmål hertil er, hvilken mor vil du være? Som mor er man, uden tvivl, en rollemodel. Hvilken rollemodel vil du være for din datter? 

Livet er sommetider opture og nedture, og hvordan man tackler disse nedture siger også noget om, hvordan man er som rollemodel. Jeg tror, en måde for dig kunne være at tænke, hvilken slags mor vil jeg være? F.eks. hvis du vil være en glad mor? Så må det næste spørgsmål lyde, hvordan bliver du en glad mor? En måde, som du kunne finde ud af det på, var f.eks. at skrive en liste over ting, der gør dig glad, og ting, der ikke gør dig glad. Eller f.eks. hvis du vil være en tilfreds mor? Hvordan bliver du så en tilfreds mor? Og igen prøv at skrive en liste over ting, der gør dig tilfreds og ting, der ikke gør dig tilfreds. Når du har disse lister, har du muligheden for at finde ud af, hvad der er vigtigst for dig, og derefter kan du prioritere i dine valg. 

Nogle valg i ens liv er nemme at tage, mens andre valg er lidt tungere at tage. Og nogle valg er decideret hårde at tage. Jeg synes, at du skal tænke, allermest på, hvordan din datter trives, og hvordan du bliver den rollemodel, du gerne vil være. Og sommetider så er de hårde valg dem, som faktisk letter allermest på byrden af frustrationer. Det at vælge at være alenemor er helt sikkert en hård beslutning at tage, men hvis det er en af de valg, der gør dig til den rollemodel du vil være over for din datter, så synes jeg, at det helt sikkert er dine overvejelser værd.

Jeg tror også, at det er vigtigt, at du tænker over din relation til din kæreste. Er han f.eks. mere vigtig end, hvordan det påvirker dig som rollemodel nu, og hvordan du på sigt udvikler dig, som den rollemodel du gerne vil være over for din datter? Hvis din kæreste og dig ikke er enige om, hvordan familielivet skal være, så kan jeg godt forstå, at du tænker, at det var nemmere at være alenemor. Men det kræver, at I snakker sammen omkring det. Hvis I på nuværende tidspunkt ikke har, hverken gejst eller overskud til at tage disse samtaler, kan du altid kontakte din sagsbehandler i forhold til at få en familievejleder ud til at hjælpe jer med en sådan samtale.

Jeg kan godt forstå, at du kan have lyst til at skabe en eller anden form for kontrol over din frustrerende situation og din psykiske træthed, men at begynde at cutte, synes jeg ikke er en god ide. Jeg tænker ikke, at det er en god måde at løse frustrationer og problemer på. Det at du har de overvejelser er en form for strategi for at få at få det bedre, men den strategi er ikke særlig god, da erfaringen viser at netop denne strategi gør at man på sigt får det dårligere. Jeg synes derfor at du skal prøve at finde en anden strategi, som kan give dig kontrol, men som ikke er skadelig for dig og din familie.

Du taler omkring denne psykiske træthed og dine frustrationer, og du nævner psykologhjælp, har du overvejet at tale med din læge herom? Det kunne være, at han/hun kunne komme med en løsning, og måske en henvisning til en psykolog, hvis han/hun vurderer behovet hertil. Med en henvisning til en psykolog, får du et tilskud, således, at det bliver billigere for dig.

Det kan også være i forlængelse af dit studie, at der er en psykolog eller en studiepræst tilknyttet, du kan henvende dig til. Sommetider kan en reel samtale med en udenforstående lette og gøre ens situation mere overskuelig. 

En anden mulighed kunne også være at kontakte mødrehjælpen, de har et program for forældre i en tidlig alder. De har forskellige tilbud, bl.a. individuel hjælp og støtte. Hvis du synes det er for hårdt at ringe, kan du altid skrive til dem på deres chat. 

For at samle op, så er essensen af mine råd, at tænke på, hvilken rollemodel vil du være? Hvad er vigtigst for dig? Og så at tænke over, hvilke valg der er med til at skabe en situation, så du bliver den mor, du gerne vil være? Jeg synes, at det allervigtigste er, at du tænker på, hvad du lærer din datter nu og på sigt. Og husk, som først nævnt, hvordan kan du vokse med opgaven, ligesom du oplever på dit studie?

Jeg ønsker dig alt det mod, du har brug for at træffe de valg, der skal til, for at du bliver glad og tilfreds. 

Alt det bedste til dig - Venligst Thilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program