Relationer til andre

brevkassespørgsmål

Relationer til andre

brevkassespørgsmål af
Luna
22 år
Oprettet 2 uger 4 dage siden

Kære Cyberhus. 

 

Er det mig, der har et problem?! 

 

Jeg har været meget ensom og alene hele mit liv. Jeg føler ikke, at jeg kan relatere til nogen menneskers levemåde, livsstil, prioriteter og holdninger. 

 

Jeg har gået i terapi flere gange, og fået at vide at jeg er en person som gennemtænker alt rigtig meget, og er rigtig god til at gennemskue og reflektere. Det lyder jo umiddelbart som en positiv evne, men det gør, at jeg ikke kan få nogle venskaber eller sammenhold med nogen, fordi jeg altid ser “fejl”. Jeg er godt klar over, at alle er forskellige og har forskellige værdier, men jeg føler at langt de fleste er dobbeltmoralske, bærer en maske og at ingen kan være helt ærlig og loyal over for mig, som jeg vil kunne være for dem, og det er netop noget af dét, som jager mig væk. Jeg har aldrig mødt et eneste menneske som jeg føler, jeg kan have det godt med. Jeg vil ikke mene, at jeg “dømmer” folk, for jeg respekterer at de er som de er, og lader dem være det, og jeg forsøger ikke at ændre dem til at være mere som mig. 

 

Men det er som om, jeg har et inderligt ønske om, at have bare én person i mit liv, som har det som mig. Det gælder ikke bare interesser, men den dybere levemåde og værdier, vi mennesker alle har. 

 

Jeg ser mig selv gang efter gang at PRØVE og PRØVE at etablere relationer med andre, men der dukker altid noget op, som jeg simpelthen ikke kan acceptere i mit liv. 

 

Måske er jeg virkelig uheldig, men når det samme sker tusind gange, kommer jeg i tvivl om der er noget “galt” med mig, siden jeg har det sådan. Jeg oplever at de fleste relationer, også blandt andre, er overfladiske og folk kun “bruger” hinanden når det lige akkurat passer dem. 

 

Jeg ville bare ønske, jeg havde én, som forstod mig og som jeg virkelig også forstod, så vi i medgang og modgang, som man siger, kan være der for hinanden. 

 

Jeg kan komme med 6 tilfældige eksempler ud af hundredevis, for at give et bedre indblik af, hvad jeg føler i disse tilfælde. 

 

Jeg fortæller dem i nutid, selvom de fleste er fortid. 

 

A. Jeg prøver at etablere et forhold med en fyr, om det er venskab eller mere er sådan set ligemeget, så længe vi har det godt sammen, hvilket vi også har på flere områder. Vi går til koncerter, lytter til samme musik. Det går fint nok i starten, og jeg nyder tiden vi har sammen. Men pludselig begynder personen at udvise sexuelle ekstreme fetish, som at han vil have mig til at klæde mig ud som et dyr, fordi han tænder på dyr. Her står jeg helt af, og venskabet går i stykker. 

 

B. Jeg møder en pige, som jeg prøver at blive veninder med. Hver gang vi mødes, er det mig, der skal hjem til hende. Jeg har spurgt masser af gange, om vi skal tage på café, til stranden, ud og gå en tur, eller om hun vil besøge mig, men hun kommer med undskyldninger hver gang og jeg ender med at komme hjem til hende, og så beder hun mig endda om at komme med mad og drikkevarer (alkohol) hjem til hende. Jeg gør det omkring 15 gange, for jeg vil jo gerne være venner med hende, men som tiden går, vil hun have mig til at købe mere og mere med, og det er mig, der betaler det hele. Til sidst indser jeg, at i “venskabet” er det kun mig, som kæmper og giver, mens hun tager imod, indtil jeg ikke længere kan holde ud, at være den eneste som gør hende glad - aldrig omvendt. 

 

C. Jeg forsøger at etablere et nyt venskab med en pige, som i starten hævder, at hun ligesom mig, slet ikke har andre i sit liv, og derfor også mangler “en”. Vi mødes nogle gange, men som tiden går, kommer der pludselig en hel masse af hendes andre venner og veninder med, som giver mig følelsen af, at jeg bare er én af mange, og at hun nok i virkeligheden slet ikke mangler nogen ligeså meget som jeg gør. Hun begynder også at aflyse vores aftaler, enten fordi hun har “glemt” det, eller fordi hun er kommet til at lave en aftale med en anden ven. 

 

D. Jeg møder en fyr igennem flere måneder, hvor vi begge har italesat at vi ikke skal forvente et parforhold, men blot nyde vores venskab. Jo mere trygge vi bliver ved hinanden, jo mere kontrollerende bliver han. Han vil pludselig vide ALT hvad jeg laver, nærmest fra hvad tid på dagen jeg handler ind, hvad jeg køber og hvornår jeg går i bad, hvilket tøj jeg har tænkt mig at tage på osv. Han virker pludselig som en dominerende kæreste, hvor vi i starten lave klare forventningsafstemninger om, at vi tager det stille og roligt. 

 

E. Jeg begynder at skrive med en fyr på nettet, som virker som prinsen på den hvide hest. Han gør alt for mig, og jeg gengælder det naturligvis. Dette tilfælde er noget anderledes, fordi vi rent faktisk havde mange ting til fælles, og kunne snakke om tingene. Vores “forhold” varede i omkring 4 måneder, hvor vi havde daglig kontakt og hver dag i flere timer, enten virtuelt eller fysisk. Men en dag begynder han at introducere mig for stoffer, og får mig lokket med til at tage dem med ham. Jeg bliver paranoid og finder ud af, at det slet ikke er er liv med stoffer, jeg ønsker. Jeg prøver alligevel at hjælpe ham ud af hans misbrug, men han nægter at få hjælp og fortsætter... Jeg stopper også her kontakten.

 

F. Jeg møder op i et kommunalt tilbud for folk, som er ensomme, og har brug for fællesskab. Jeg ser frem til endelig at møde nogen, som rent faktisk har det nogenlunde som mig. Men jeg bliver allerede efter få uger sat i en “rolle”, hvor jeg er udelukket for dét fællesskab, de andre dog alligevel har etableret. De snakker om emner, spiller spil og laver ting, som ikke siger mig noget, og jeg ender alligevel med at blive holdt udenfor. Da de opdager det, slutter de også helt med at invitere mig med til private arrangementer, fordi de bemærker, at jeg ikke passer ind. 

 

Der er masser af disse tilfælde, også nogle, som er langt værre, men så kunne jeg jo skrive en hel roman. Jeg ved godt at ingen mennesker vil være præcis som mig, selvom jeg ville ønske, jeg kunne få en ven, som bare mindede meget om mig selv, og får ofte at vide, at der nok en dag skal dukke én op, som vil være et godt match, men jeg tvivler, for jeg føler menneskeheden er gået helt tabt efter alle mine erfaringer, både mine egne og hvad jeg iagttager blandt andre.

 

Jeg mister mere og mere troen på, at jeg nogensinde får en ven. 

 

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre og håber på lidt feedback fra jer. 

 

Knus 

Luna

Svar: 

Hej Luna 

Først og fremmest vil jeg sige, at det bestemt ikke er dig der er noget i vejen med. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have en person i dit liv, som du kan relatere til og som du kan skabe et godt venskab til, Det er helt naturligt at have det sådan, da det er noget der ligger til vores natur, at have sociale relationer og knytte venskaber med andre. 

 

Da jeg læste dit brev, gav det mig nogle overvejelser, som jeg her vil dele med dig. Du skal huske, at dette kun er overvejelser, og det er derfor ikke sikkert at det er sådan det forholder sig. Det er mit indtryk, at du har været temmelig uheldig med mange af de relationer du har haft i løbet af dit liv, hvilket jeg godt kan forstå du er ked af. Jeg synes det er vigtigt at du ikke bebrejder dig selv for at det er gået galt så mange gange. I de eksempler du beskriver, lyder det ikke til at det har været nogle relationer som var gode for dig at gå længere ind i og derfor synes jeg at det er godt, at du har stoppet kontakten. Det er godt, at du ikke går på kompromis med hvem du er og ikke gør ting, som du ikke har det godt med. Det kan måske tænkes, at dit store ønske om at skabe en dyb og stærk relation til en anden person, måske kan have gjort, at nogle af de mennesker du har mødt, har set sit snit til at udnytte venskabet med dig, til sin egen fordel - og så er det ikke de rigtige mennesker at bygge et venskab med. 

 

Du skriver, at du har gået i terapi og har fået at vide, at du er en person som reflekterer rigtig meget over tingene. Det er også mit indtryk, ud fra det du skriver. Det virker som om, at du er en klog og eftertænksom pige, med mange følelser. Som du også selv skriver, så er det jo umiddelbart positive træk, men nogle gange kan det også blive lidt en ulempe, som du også selv oplever. Der er stor forskel på, hvor meget vi som mennesker reflekterer over vores sociale relationer. Når man er meget opmærksom på sociale relationer, både på hvad andre siger og gør og på hvad man selv siger og gør, kan det nogle gange blive en hæmsko for “bare” at lade venskaber opstå helt naturligt. Du skriver også, at du er rigtig god til at gennemskue. Kunne det måske tænkes, at dine mange dårlige oplevelser har sat sig i dig, så du har et lidt negativt grundbillede af nye mennesker du møder på din vej? Jeg kan sagtens forstå, hvis du har det, med de ting du har oplevet. Hvis du tænker at det giver mening, kan du måske prøve at tænke mere positivt om nye mennesker du møder og ikke tænke på dem som nogle der skal “gennemskues”. Jeg ved at det kan være svært, når du har haft så mange uheldige oplevelser, men for det meste har mennesker ikke en bagtanke med det de siger og gør. For mig virker det som om, at der måske er lidt et mismatch mellem dit store ønske om at skabe relationer til andre og din gode evne til at reflektere dybt over dine relationen til andre. Det er også mit indtryk, at du er en pige med mange følelser, så måske kan det også tænkes, at du hurtigt føler dig knyttet til nye mennesker du møder. Derfor oplever du det også som ekstra sårende, når venskabet går i vasken eller det viser sig, at de ikke var lige så involveret i venskabet, som du var. Hvis du kan nikke genkendende til det jeg skriver, kunne det måske være en mulighed at prøve at lade være med at tænke så meget over dine relationer og samtaler med andre, altså prøve at lade være med at lade det fylde i dit hoved - selvom det kan være svært. Men måske kan det være med til at gøre dine relationer til andre mere “naturlige” og måske vil venskaber så opstå, uden at du tænker nærmere over det. 

En mulighed ift. at møde nye mennesker kunne være at begynde til en fritidsaktivitet. Hvis du kan komme i tanke om noget som interesserer dig, så kan du måske finde en klub eller forening, hvor du kan dyrke din interesse/hobby. På den måde har du også noget at snakke med de andre om, da I jo har interessen til fælles. Her skal du dog være opmærkom på, at en del nok kommer der for at dyrke deres fritidsinteresse og jeg synes derfor det er vigtigt at du vælger en fritidsinteresse om virkelig interesserer dig og som du har lyst til at dyrke. Når man har en aktivitet at være fælles om, vil samtaler ofte opstå helt naturligt. Det behøves ikke være dybe samtaler, men kan også bare være små korte samtaler om jeres fælles interesse eller lignende. Et andet sted, hvor du kan møde nye mennesker er på Boblberg.dk. Her kan du skrive med andre som bor i nærheden af dig og finde personer som har nogle af de samme interesser som dig. En tredje mulighed er Ventilen. Ventilen har afdelinger mange steder i landet og hvis du har lyst, kunne dette også være et oplagt sted at skabe nye relationer. 

Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk at alt det jeg har skrevet bare er mine overvejelser, og det er selvfølgelig helt i orden, hvis du ikke synes det giver mening for dig. Jeg ønsker dig alt det bedste og håber at det lykkedes for dig at finde en eller flere personer, som du får et venskab med. 

Hvis du har brug for mere rådgivning, er du altid velkommen på vores Cyberhus chat, som du finder her

Mange hilsner 

Freja 

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program