Dilemma.
Dilemma.
Hej. Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i 3 år og jeg elsker ham, han er min bedsteven og jeg føler ikke jeg kan fungere uden ham, men det kører ikke særlig godt for os lige for tiden, det syntes jeg ihverfald ikke. Jeg føler ikke, at jeg har de samme følelser for ham længere, jeg føler han lige pludselig har så mange fejl, som virkelig kan irriterer mig, som jeg ikke så førhen i tiden. Jeg føler mig ikke lykkelig i vores forhold men heller ikke ulykkelig. Jeg kan blive utrolig jaloux når jeg ser på andres forhold og føler faktisk meget ofte, at jeg ville ønske vi ikke var sammen og når jeg er i byen, kan jeg være virkelig fristet af at være sammen med andre drenge og bare generelt, at få opmærksomhed af andre og sådan burde det ikke være i et velfungerende forhold. Men igen, så kan jeg ikke se en hverdag uden ham. Vores sexliv fungere OVERHOVEDET ikke, da jeg ikke kan føle noget, hvilket gør at jeg ikke har lyst til at have sex med ham og det påvirker virkelig også vores forhold utrolig meget. Det sætter mig så i det her dilemma, om jeg skal blive eller ej, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Håber jeg kunne få nogen gode råd her...
Kære du
Dejligt at høre, at du har en kæreste, som du elsker, som er din bedsteven og som du ikke kan undvære! Det lyder som om, at der er mange tanker, der kører rundt i hovedet på dig omkring dig og din kæreste - og jeg kan godt forstå, at du ikke helt ved, hvad du skal gøre.
Du skriver, at I har været sammen 3 år, og at du ikke har de samme følelser for ham, som du havde i starten. Det kan være enormt frustrerende og forvirrende, at ens følelser forandrer sig - så jeg kan godt forstå, at det for dig til at tænke, om det mon er det rigtige, at I er sammen. For mange starter parforholdet med forelskelse, hvor vi typisk vil se alt det gode i den anden og synes, at han er helt fantastisk. Efter noget tid vil virkeligheden banke på, og vi vil pludselig begynde at lægge mærke til alt det, der kan være irriterende og alle "fejlene". Det kan gøre os skuffede og sårede, at vi ikke har følelsen af, at den anden kan give os det, vi har brug for, og at følelserne ikke er de samme som før. Jeg ved ikke, om du har det sådan? Men jeg tænker det som en meget typisk problematik i et forhold, når man er ovre den forelskelse, der er i starten. Når vi føler os skuffede, kan vi måske have en tendens til at trække os, hvilket kan skabe endnu større afstand til vores partner. Mon det er det, du oplever? Det kunne godt lyde som om, at du følelsesmæssigt trækker dig, og derfor måske bliver fristet af at være sammen med andre i byen. Og at du oplever, at andre forhold ser ud til at have nogt af det, I ikke har.
Jeg ved ikke, om du har snakket med din kæreste om, hvordan du har det? Ellers tror jeg, at det vil gavne jeres forhold, hvis du fortæller ham, hvad du har brug for - og samtidig lytter til, hvad han har brug for, for at I begge er glade i parforholdet. Den eneste mulighed han har for at ændre noget, er ved at du siger, hvad du har brug for. Nogen gange kan det være svært at mærke, hvad det egentlig er, vi har brug for. Måske er det mere tid med din kæreste? Måske er det mere anerkendelse fra ham? Det er meget forskelligt, hvordan vi føler os elsket og værdsat - og derfor er vi nogen gange nød til at italesætte det, før den anden ved det og kan gøre det. Det kan også være, han udtrykker sin kærlighed for dig på en måde, som du ikke lægger mærke til? Jeg kan godt forstå, at du ikke rigtig føler dig lykkelig, når du går rundt med de tanker, du har lige nu. Det kan være enormt hårdt og opslidende at gå og overveje, om man skal blive sammen eller ej.
Du nævner også, at jeres sexliv ikke fungerer. Det tænker jeg kan hænge sammen med, hvordan du ellers har det i forholdet - som du også selv skriver. Det er også derfor, jeg har brugt lidt tid på at skrive det andet, fordi jeg tænker, at det i mange tilfælde er en forudsætning for et godt sexliv, at I har det godt i parforholdet. Jeg tænker, som jeg skrev tidligere, at en snak mellem dig og din kæreste kan være rigtig godt. Find evt. et sted, hvor der er ro (f.eks. derhjemme) og et tidspunkt, hvor I har god tid. Og fortæl så din kæreste, hvordan du har det, og hold dig gerne på egen banehalvdel (f.eks. "Det gør mig ked af det, når jeg oplever ikke at føle det, jeg gjorde i starten"). Det er en hård snak at tage hul på, men jeg tror, at det er vigtigt, at I snakker om det - din kæreste kan formentlig også mærke, at der er noget, der er forandret. Måske vil du opleve en forløsning ved at italesætte det. "Name it to tame it".
Min fornemmelse er, at du har viljen til, at I skal finde ud af det - selvom at du ikke rigtig ved, hvad du skal gøre. Du skriver, at du elsker ham og ikke kan se en hverdag uden ham, og det tænker jeg kan være en indikator på, at du skal blive og prøve at løse det, I står i.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen, eller snakke med vores rådgivere i chatten.
De bedste hilsener,
Pernille