Hej A 

Når jeg læser dit brev, så lyder det til, at du skammer dig over, at du har dumpet din eksamen. Så meget at det gør, at du ikke har lyst til at vende tilbage til skolen og se din lærer i øjnene igen. Det er virkelig ikke rart at have det sådan, at man er så flov, at man ikke føler, at man kan vise sig eller se nogen i øjnene. Men faktisk er det meget normalt at reagere som du gør i den her slags situation. Når man ikke klarer det så godt, som man gerne ville, kan man godt synes, at det er pinligt, fordi man godt ved, at man kan gøre det bedre, og man kan føle, at man svigter sig selv, fordi man ved, at man kan gøre det bedre. Man kan også føle, at man svigter sin lærer, fordi man føler et ansvar overfor ham eller hende til at klare det godt, eller fordi man gerne vil vise, at man får noget ud af deres timer. Måske du kan genkende de følelser? Uanset hvorfor du har det som du har det, så er det helt almindelige følelser at have. Men det er også vigtigt, at du ved, at du langt fra er den eneste, som har prøvet at dumpe en eksamen. Det er bare ikke noget de fleste råber højt om, men det kan være rart at vide, at det hverken er pinligt eller skamfuld at dumpe. Det er meget normalt, men derfor er det stadig helt okay at være ked af det over det.

Selvom jeg godt forstår, at du er ked af det lige nu og ikke kan se dig ud af den her situation, og det sidste du vil er at se din lærer, så tror jeg faktisk, at det bedste du kan gøre lige nu, det er netop at snakke med din lærer. Jeg tror, at det vil være godt for dig at få noget afklaring på, hvorfor du dumpede opgaven, men også for at du kan fortælle din lærer, hvordan du har det med resultatet, og hvorfor, du har det som du har, hvis du ved det. Og særligt det sidste tror jeg faktisk er det vigtigste for, at du kan få det bedre igen, og få lyst til at komme tilbage til skolen. Jeg forstår godt, at det kan være svært at tage den samtale med din lærer, men jeg tror på, at det vil være værre at gå med de her følelser selv. Hvis du virkelig ikke har lyst til at tale med din lærer lige nu, så kan det være en idé at prøve at tale med en anden om det inden, så du får sagt det højt, hvordan du har det. Det kan gøre det nemmere at få talt med din lærer om det. Måske du har nogle forældre eller en veninde, som du kan tale med det om? Hvis du slet ikke har lyst til at tale med nogen om det inden du taler med din lærer, så kan det også hjælpe at få skrevet det ned, hvordan du har det og læse det højt for dig selv. Alle måder, hvor du kan få sagt det højt, kan være en hjælp til at få det bedre. 

En sidste tanke, som jeg vil dele med dig er, at du kan også bruge den her oplevelse som motivation for at klare det bedre næste gang. Måske du kan tænke det som en mulighed for, at nu skal din lærer bare se, hvad du kan, og at det bare var en engangsting (selvom der også skal være plads til ikke at klare det lige godt hver gang). Så hvis du kan prøve at sætte dig det som et nyt mål, så kan det være, at det er nemmere at lægge den her opgave bag dig, fordi du nu fokuserer på noget nyt? Det er ikke sikkert det virker for dig, men måske det kan vise sig at være en "god ting", at du havde den her oplevelse, fordi det kan betyde, at du klarede det bedre ved den næste eksamen. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget, og at du vil tage mod til dig og snakke med din lærer. Jeg tror virkelig, at det er det bedste du kan gøre, selvom det måske ikke umiddelbart virker som den fedeste ting at skulle. Men måske du bliver meget klogere og får det bedre af at tale med din lærer? 

De bedste hilsner
Pernille