Hej med dig.

Det lyder som om du er i en rigtig hård periode i dit liv, og hvor det er rigtig svært at være dig lige nu. Det er jeg rigtig ked af at høre, men jeg er samtidig også rigtig glad for, at du kommer forbi brevkassen. Det er så godt du skriver herind. Alle fortjener nemlig livet, og at have det godt. 
Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært, at snakke om selvmordstanker med dine nærmeste, hvad end det er familien eller tætte venner. Dels fordi der måske kan være en følelse af skam forbundet eller fordi selvmordstankerne bunder i nogen dybe hemmeligheder, som man ikke nødvendigvis kan eller har lyst til at dele med folk tæt på. 

Jeg vil rigtig gerne rose dig for, at have rakt hånden ud idet du har forsøgt, at kontakte livslinjen - også selvom det desværre har været forgæves. Det er rigtig godt, at du beder om hjælp, da det er meget vigtigt, at du taler med nogen om det, der gør det hele så svært iøjeblikket. Derudover skal du vide, at jeg virkelig, virkelig synes at DU/det er sejt, at du kæmper og erkender at du har behov for hjælp for, at få det godt igen. 
Derudover er det vigtigt, at huske på at alle mennesker oplever modgang, og at vi uden modgang ikke vil være i stand til, at værdsætte det gode i vores liv. Desuden er alt det dårlige med til at forme os og gøre os stærkere. Det lyder meget kliché agitigt, men det er bare så rigtigt. Både de de gode og dårlige dage kan vende på et split sekund. Måske det også kan hjælpe dig, at sætte "lige nu" foran det du synes er svært. F.eks.: "Jeg har det møg dårligt lige nu", "Jeg har følelsen af at ville væk herfra lige nu". med andre ord: Alle følelser er midlertidige, og tingene kan og vil blive bedre.

Når alt det så er sagt, så tænker jeg, om ikke det kunne være en mulighed for dig at kontakte din egen læge med henblik på en henvisning til en psykolog? Hvis du synes, at det er for svært lige nu, så er det også en mulighed at tale med andre voksne, som du stoler på, og som måske kan hjælpe dig med at få noget mere hjælp, hvis/når du føler dig klar til det. Uanset er min tanke, at  du fortjener at nogen hjælper dig og lytter til dig, for jeg kan ærligt talt godt forstå, at du bliver bange for dig selv, og de selvmordstanker der kan opstå, når det hele er rigtig skidt. Husk dog på, at selvom det er skræmmende, så har du allerede ved at skrive det her brev vist, at du ikke er hjælpeløs. Du har taget et af de vigtigste skridt mod at få det bedre, nemlig at sige det højt, at noget er svært. Når du er stærk nok til det, så tror jeg på, at du også er stærk nok til at søge mere hjælp, så du kan komme helt ud på den anden side. 

Du er også mere end velkommen til at komme forbi chatten til en snak. Vi har åbent i chatten mandag og onsdag fra kl. 14-17 og tirsdag og torsdag fra kl. 18-21. 

Jeg håber virkelig du kan bruge mit svar, og ellers er du mere end velkommen til, at skrive i brevkassen igen eller komme forbi i chatten.

Det største og varmeste kram til dig fra mig: 

Helene.