hej

brevkassespørgsmål

hej

brevkassespørgsmål af
aksel
14 år
Oprettet 3 uger 2 dage siden

jeg hved ikke om jeg vil på efterskole

 

 

Svar: 

Hej Aksel,

Fedt at du skriver herind. Det er ikke let at være i tvivl, og jeg kan godt forstå, at du har brug for at snakke med nogen om, hvordan du har det omkring efterskole. 

Der er både fordele og ulemper ved at gå på efterskole. Jeg tror, at efterskolen for mange er et helt specielt år, hvor man får mange fede og gode oplevelser. Der vil også være nogen, som ikke trives på en efterskole, fordi det er en særlig måde at gå i skole på, og måske var det slet ikke, som de forventede. I dag findes der mange forskellige efterskoler, hvor man kan dyrke lige den sport, man elsker eller være kreativ med kunst, musik, dans osv. På en efterskole møder man rigtig mange nye mennesker, og det er både en mulighed for at få nye venner, men det vil også være en udfordring for nogen. Du skriver ikke så meget om, hvad det er der gør, at du er i tvivl. Jeg ved heller ikke, om du har tænkt over, hvad du gerne vil i stedet for efterskole.

Jeg vil klart råde dig til at prøve at finde ud af, om du kender nogen, som har været på efterskole, og måske nogen, som har valgt det fra. Hvis du kan finde nogen i din omgangskreds - en søskende, en fætter, en moster eller hvem som helst - så kan du prøve at spørge dem, om deres oplevelse. Man kan gøre sig mange forestillinger, som man ikke ved om er sande eller ej. Du kan selvfølgelig heller ikke vide, om dit efterskoleophold vil blive ligesom din fætters, men jeg tror, at det kan give dig en mere præcis idé om, hvad det vil sige, at gå på efterskole.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du finder ud af, om efterskole mon er det rette for dig. Et godt sted at starte er i hvert fald at undersøge de forskellige skoler og så snakke med nogen, som har været på efterskole selv. Jeg ønsker dig alt det bedste herfra.

Venlige hilsner

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program