Vægt

brevkassespørgsmål

Vægt

brevkassespørgsmål af
Mig😍
14 år
Oprettet 4 år 1 uge siden

Jeg er 14 år. Jeg har altid været overvægtig men jeg vejer 90kg og er kun 170 høj. Jeg har dog en meget høj muskelmasse men er stadig overvægtig. Mine forældre ved det ik men folk siger at jeg ligner en der vejer 68-70kg og tror også mine forældre tror jeg vejer der omkring. jeg er i tvivl om jeg ville tabe mig da jeg er ligeglad med hvordan jeg ser ud men er lidt bage for at enten blive meget fed eller at det er farligt for mig. Hvad skal jeg gøre

Svar: 

Hej med dig, mange tak for dit spørgsmål. 

Som udgangspunkt lyder det til, at du vejer for meget for en dreng på 14 år. Når jeg regner dit BMI (Body Mass Index) ud, så er du svært overvægtig, men der er tale om en meget usikker beregning, som man ikke blot bør stole på! Som du selv skriver, så har du en stor muskelmasse, og der er altså stor forskel på vægten af muskler og fedtvæv. Muskelvæv vejer generelt mere end fedtvæv, så derfor har sammensætningen af kropsvæv en stor betydning for den samlede vægt og dermed et BMI, og vi er jo allesammen forskellige. Jeg kan altså ikke give dig et fyldestgørende svar ud fra din beskrivelse.

Generelt defineres overvægt som for meget fedt på kroppen, heraf også betegnelsen "fedme", og det er forbundet med en øget risiko for sygdomme. Derfor er det vigtigt, at man er fysisk aktiv i sin hverdag og spiser en sund og varieret kost, hvilket din læge eller måske en sundhedsplejerske på skolen kan vejlede dig i. Der er også andre faktorer, der kan have betydning for overvægt, som for eksempel arv (genetik), stofskifte, hormoner og psykisk belastning, men regelmæssig bevægelse og sund mad er oftest af størst betydning. 

Jeg vil anbefale dig at kontakte din læge eller en sundhedsplejerske for at få god og passende råd og vejledning. Tal med dine forældre om dine bekymringer, i kan eventuelt kontakte lægen i fællesskab. Måske har dine forældre de samme bekymringer som dig, måske kan i sammen som familie få etableret en sundere livsstil. 

 

Med venlig hilsen

Tatjana

Tatjanas billede
Tatjana fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program