Kære du

Hvor er jeg ked af at høre, at du har det så svært lige nu! Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes, at det er rigtig hårdt, og at du er træt. Det er mange ting at forholde sig til, og selvfølgelig er det frustrerende for dig, at du er begyndt at cutte igen. Jeg tænker, at det som bliver vigtigt for dig nu, det er at tage tingene ét skridt af gangen. Derfor vil jeg også prøve at komme med lidt tanker til de forskellige ting, du nævner i dit brev.

Du nævner, at du ikke rigtig snakker med nogle af dine tætteste veninder længere, og det er en rigtig trist situation. Du skriver, at du ikke rigtig har kontakt til nogle af dem mere, og jeg bliver nysgerrig på, hvordan det kan være? Nogle gange så handler det om, at man er vokset fra hinanden og ikke rigtig har så meget til fælles længere, som man kan samles om. Andre gange så er man måske blevet uvenner, og har svært ved at få det løst. Det kan også være, at det mest af alt handler om, at I er et sted i jeres liv lige nu, hvor der bare sker rigtig meget, og så kan man desværre godt komme til at glemme at pleje ens gamle relationer, fordi man bare er i nuet og de ting, som sker omkring en. Jeg ved ikke, hvordan det er for jer, men det er tydeligt, at du er ked af situationen, så derfor tænker jeg på, om det kunne være en idé at prøve at tage lidt kontakt til dine veninder og venner igen? Der skal jo være én, som tager initiativ, og det kan godt være lidt sårbart, men hvis man ikke selv tør gøre det, så kan man risikere at vente rigtig længe eller måske endda forevigt, hvis nu dem i den anden ende også vælger at vente i stedet for at handle. Det kan også være, at du tænker, at de venskaber er et overstået kapitel, og at det er for det bedste. Derfor kan man stadig godt savne og synes, at det er trist. Men måske du hellere vil se fremad? Skabe nogle nye relationer, som måske bliver ligeså tætte eller endnu tættere end før? Du skriver i hvert fald, at du snakker med dem fra din klasse. Måske der er nogle der, som du allerede klinger godt med? 

Du fortæller også, at du er blevet valgt fra af en fyr, fordi du satte nogle grænser for dig selv. Og jeg er bare så ked af at høre, at han ikke har respekteret dine grænser! Det er slet ikke okay, at han har presset dig til ting, du ikke havde lyst til, eller at han bare vælger dig fra med det samme, fordi du mærker efter, hvad du faktisk er klar til. Men jeg tænker egentlig også, at det er måske er en god ting, at du er kommet fri af ham, når han ikke behandler dig ordentligt? Han fortjener slet ikke at have en som dig, særligt når han slet ikke selv kan se, hvor heldig han er. Så måske det er for det bedste? Selvom det selvfølgelig gør ondt lige nu. Jeg er dog helt sikker på, at den rigtige fyr han nok skal komme, og at han vil respektere dine grænser og vente til, at du er klar. Så derfor er mit bedste råd til dig at holde fast. Det er vigtigt, at man mærker efter og sætter de grænser, man har brug for. Det kan godt komme til at give et par knubs engang imellem, men som du selv mærker, så bliver det bare heller ikke godt, hvis man hele tiden går på kompromis med sig selv, eller giver for meget af sig selv hele tiden. Det er måske endda endnu hårdere i længden end at holde fast på sine grænser. 

Slutteligt så fortæller du, at du er begyndt at cutte igen efter 96 dage clean. Hvor kan jeg godt forstå, at du er frustreret. Men husk, at det ikke ændrer på, at du er gået 96 dage uden. Måske for første gang? Så det er stadig en sejr, som ingen kan tage fra dig. Også selvom du er snublet lidt. Det er en for rigtig mange en del af rejsen mod at få det bedre. Man går nogle skridt frem og så et par tilbage og så lidt flere frem og lidt tilbage igen. Det er hårdt, men stille og roligt bevæger man sig i den rigtige retning. Måske næste gang du kan gå 97 eller 100 dage uden at cutte? Måske du kun kan gå 5 dage, men du så gangen efter kan gå de 100 dage. Det er der ikke nogle af os, som kan spå om. Men det eneste vi kan være helt sikre på, det er, at hvis man ikke kommer op på hesten igen, så bliver det i hvert fald aldrig bedre. Så jeg håber, at du vil tillade dig selv at være snublet, og at du tør rejse dig igen. Mon du har nogle gode erfaringer fra sidste gang, som du kan trække på? Nogle strategier eller lignende, som hjalp dig til at lade være med at cutte? Det kan være musik, podcast, at tale med andre, få et kram, bruge en elastik på håndleddet som afledning eller lignende?

Nå du. Det blev lidt et langt svar, men jeg håber, at det giver mening, og at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej. Hvis der er mere, du gerne vil have vendt, så er du altid velkommen i brevkassen igen, eller måske du har lyst til at kigge forbi enten vores SMS- eller chatrådgivning? Der er du i hvert fald altid velkommen.

Jeg ønsker dig ALT det bedste, og sender så mange tanker din vej!

Store knus, 

Dagmar