Bumser bestemt sted - hormoner?

brevkassespørgsmål

Bumser bestemt sted - hormoner?

brevkassespørgsmål af
Mia
20 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus! Jeg kom tidligt i puberteten og fik menstruation da jeg var 10 år. Jeg fik dengang mange bumser i ansigtet, især på næsen og på kinderne tæt på næsen. De gik væk så småt, da jeg havde haft menstruation i et par år, og har siden kun haft et par enkelte bumser i ansigtet, som kommer og går forskellige steder. Jeg begyndte på p-piller for første og sidste gang i en kort periode for 3 år siden. Jeg tog dem max en måned. Jeg stoppede fordi jeg fik utrolig mange bumser, nærmest akne på ét specifikt område, nemlig den nederste del af kinderne, lige ved siden af hagen, på begge sider af ansigtet. Hvorfor lige dér, pludseligt? Ikke andre steder, de var samlet lige ved siden af hagen, på begge sider. :S Da jeg stoppede med p-pillerne forsvandt aknen og siden var min hud tilbage til normal, dog med få bumser ind i mellem forskellige steder, ikke det vilde. Jeg tog aldrig p-piller igen siden... Så fik jeg pludselig en kæreste, og blev måske mindre stresset? I hvert fald blev min hud pludselig endnu finere, nærmest aldrig mere bumser! Men så gik min kæreste og jeg fra hinanden i et meget svært brud, og bumserne kom pludselig tilbage igen i nærmest akne-tilstand - samme sted, som for flere år siden med p-pillerne, på hver sin side af hagen?! Hvad kan det betyde, at de kommer det samme sted og hvorfor lige der???

Svar: 

Hej med dig

Uren hud/bumser/acne kan komme af mange årsager blandt andet hormoner (hvor det især er i puberteten, det kan være værst), kosten, stress eller at man kradser/presser dem. De kommer de steder med masser af talgkirtler som fx hage, pande og ryg. Talgkirtlerne kan periodevis øge produktionen af hudfed,t så de kan tilstoppe, og der kan komme bakterier i, og så er det at der opstår en betændelsesreaktion. P-piller kan være en løsning, men kan også forværre. Jeg vil anbefale dig at tale med din læge - man kan få medicinske hudcremer, som du kan smøre på de angrebne områder. Der er flere der er gode, og man behøver ikke skulle tage medicin eller p-piller i tabletform. 

Håber du kunne bruge mit svar. 

LærkeTAs billede
Lærke har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program