alder
alder
Hej Cyberhus! Vil meget gerne starte med at sige mange tak for at hjælpe mig når jeg er i tvivl! Nå men jeg har fået en kæreste, vi har været sammen i en uge nu, og har haft sex sammen. vi var begge to enige og havde givet samtykke til sex, og sådan nået. Vi brugte kondom og, det gik rigtig godt af at være en første gang, og jeg og ham er tilfredse og ville godt prøve igen. Der er bare det at jeg er super bekymret for hvordan mine forældre ville reagere hvis de fandt ud af det. De ved at jeg er kærester med ham, men ikke det med sex. Forleden snakkede vi også omkring det, og min far var opsat på at man skulle være over femten og at det var (lovens) regl, og den ikke burde brydes. (jeg ved reglen er lavet til at beskytte yngre folk for at de ikke kommer galt afsted) Jeg sagde ikke så meget til det, men det gjorde mig utilpas, så ville høre hvad i/du synes om parforhold der er yngre end femten men stadig har sex med samtykke. PS! jeg følte at det var virkelig rart at kunne fokusere på det seksulle og ikke så meget på min egen krop, og det har gjort mig rigtig stolt og glad at jeg ikke skulle tænke så meget over det! Vh: anonym!
Kære du.
Tak for dine søde ord angående brevkassen. Det er super at vi kan være dig behjælpelig når du er i tvivl, det vil vi også forsætte med at være.
Du spørg indtil hvad vi eller mere specifikt jeg evt. syntes om det med at have sex når man er under 15 år selvom der er sammentrykke. Det er teknikset ulovligt at to personer under 15 har sex med hinanden (Det er ud fra den betragtning, at børn ikke kan give sammentykke til sex, og det spiller ingen rolle om der er sagt ja), men da i oveni også er under den kriminelle lavalder kan det ikke gøre jer til kriminelle, så i skal egentlig ikke bekymre jer om at i gør noget ulovligt, det ville være først være et større problem hvis fx den ene part var over 18 og den anden under 15, men dette er ikke tilfældet for jer to så vidt jeg kan forstå. Når det er sagt er det stadig en meget ung alder at have sin seksuelle debut i, og selvom det i gør ikke er ulovligt som sådan, så ville det måske være en bedre ide at tage den lidt med ro, og prøve at udforske og lære hinanden at kende på andre måder, husk der er andre måder at være sammen med hinanden på som ikke behøver involvere sex.
Jeg forstår sagtens din bekymring for hvordan dine forældre vil reagere, hvis de fandt ud af, at man har haft sex, især når du nu er under 15 år og oveni føler dig usikker på, om det er okay eller ej. Det er helt normalt og naturligt at man vil udforske sin seksualitet når man er i puberteten, men der er som sagt andre måder du kan være sammen med din kæreste på. Det er også godt at høre at i bruger den nødvendige beskyttelse for at undgå graviditet og kønssygdomme. Det viser du har modenhed og tager ansvar for din egen sundhed og tager de nødvendige forholdsregler for at beskytte både dig selv og din kæreste, men når det er sagt må jeg desværre stadig være den kedelige voksne som siger, at det nok er bedst at i holder lidt igen og tager den lidt med ro og lærer hinanden bedre at kende på andre måder, jeg ved dette er lettere sagt end gjort når du er så glade for hinanden, men som sagt tidligere så kan i lave mange andre ting med hinanden der ikke nødvendigvis behøver at involvere decideret sex. Jeg ved også at vente med sex kan virke som lang tid og måske også frustrerende, men til den tid vil du måske være mere moden og have et bedre overblik over det hele og hvad du ønsker og forventer.
Jeg vil også tilføje, at selvom man føler sig moden og klar til at have sex, kan det stadig være en følelsesmæssigt og fysisk kompliceret aktivitet, der kræver den nødvendige tid og kommunikation for at lære og forstå- især når du stadig er så ung- er man uheldig kan man risikere ens grænser eller ens partners grænser bliver overskredet. Sex er mere end bare kropsligkontakt, sex er også en form for sprog derfor er kommunikation og ærlighed en af de vigtigste nøgler hvad angår det emne. Sommetider er det bedst at tage den længste omvej hvad angår sex (fx forspil), så man virkelig kan finde ud af man godt kan li, hvad ens kæreste kan li også bliver det bare mere behageligt for begge parter i fremtiden.
Håber mit svar var behjælpeligt, og håber du kan finde alternative måder at være sammen med din kæreste på. Husk jeg siger ikke dette for at være en nederen og kedelig voksen, men fordi jeg ønsker du passer på dig selv og ikke gør noget du måske senere fortryder.
Venlig hilsen Kylie.