For nogle betyder likes ikke særlig meget, mens det for andre er altafgørende. Mange bruger utrolig meget tid på at sammenligne sig selv med hinanden i forhold til, hvor mange likes de hver især har fået, og lægger kun billeder ud som de ved har "like-potentiale". Det kan hurtigt have betydning for, hvordan man har det med sig selv, hvis man ikke føler, at der er nok personer, der liker det, man lægger ud online. Men hvorfor har likes så stor betydning? 

Et like er ikke bare et like

Man vil nok lyve en smule, hvis man påstår, at det overhovedet ikke betyder noget for en at få et like på det billede eller den video, man har lagt ud. Når man får et like, får mange en følelse af, at andre kan lide en eller det man laver. Og det er da meget rart at andre godt kan lide en. Men når man så ikke får de likes, man havde håbet på, så kan man sidde med en følelse af, at ingen kan lide en. Og det er bestemt ikke en rar følelse at have.

Når likes får stor betydning for en, handler det også om, at vi alle sammen er blevet enige om, at likes er lig med popularitet. Hvis en person har mange likes, så antager vi alle automatisk, at vedkommende har mange venner eller der er mange, der godt kan lide personen. Og modsat – hvis man ikke får mange likes, så antager mange, at vedkommende nok ikke har så mange venner. Og da likes er synlige, så kan man pludselig tælle, hvor mange der "kan lide en" og hvor populær man er. Det presser rigtig mange, fordi ingen har lyst til at være den, der ikke har mange venner. Men problemet er bare, at likes ikke afspejler hvor mange venner man har eller hvor vellidt man er. 

Der er mange grunde til, at vi giver likes

Virkeligheden er, at der er rigtig mange forskellige grunde til, at vi liker et opslag. Det behøver ikke handle om, hvorvidt folk kan lide en eller ej. Her er et par eksempler på grunde til, at vi liker:

• Vennelike: Som regel har mange en uskreven regel om, at man altid liker ens nærmeste venner og veninders opslag – uanset hvad vi synes om det. Som bedste veninde har mange også en uskreven regel om, at man gerne skal være den første, der liker (hvilket kan presse nogen til at være online hele tiden, så man altid er klar til at like).
• Gensidiglike: Der er også det like man giver, når man ”skylder” det, fordi en anden person har liket ens opslag, og så føler man, at man bliver nødt til at like deres også.
• Populærlike: Så er der de populære personers opslag: Det kan være alt fra kendte personer, semi-kendte bloggere/vloggere, eller bare klassens populære pige eller dreng. Det er nærmest ligegyldigt, hvad opslaget er – vi liker det, så snart vi har set, at vedkommende har lagt noget ud. Både fordi alle andre også gør det, men hvis det er klassens eller skolens populære person, så vil man gerne vise, at man synes om personen og man vil ikke stå udenfor, hvis alle andre liker det. Det bliver en slags automatisk handling, som man ikke nødvendigvis tænker så meget over. På den måde behøver de populære ikke anstrenge sig for at få likes, for det sker automatisk, fordi de er populære. Omvendt kan de populære også være blevet populære til at starte med, fordi de har været gode til at spotte de opslag, som man gerne vil se på fx Instagram eller Youtube. Det handler ikke nødvendigvis om, at de er populære, men at de har gennemskuet de sjove, kreative eller imponerende opslag, og på den måde bliver populære. 

Likes må ikke ødelægge vores selvværd

Så likes handler altså ikke nødvendigvis kun om der er mange kan lide en eller ej. Der ligger rigtig meget bag et like, og derfor er det farligt at begynde at lade antallet af likes bestemme, hvordan man skal have det med sig selv. Men det gør mange. Og det går udover ens selvværd. En ung pige her fra Cyberhus skrev følgende i en gruppechat:

”Jeg tror helt klart sociale medier er med til at give dårligt selvværd, for noget som Instagram er utrolig staged. Du ser eksempelvis det perfekte billede af den perfekte familie og tænker:”hvorfor ser min familie ikke sådan ud?” Og det er med alt på sociale medier. Jeg ved, jeg har prøvet at slette op til flere billeder, som jeg faktisk havde glædet mig til at dele, men som ikke fik nok likes. Jeg synes sociale medier ødelægger mig for at være ærlig”.

Det er meget almindeligt, at man har sin egen minimumsgrænse for, hvor mange likes et billede skal have, før det bliver ”pinligt” og man føler, at man bliver nødt til at slette det igen. Det er rigtig ærgerligt, for sociale medier handler i høj grad om at dele vores liv og os selv med hinanden, og burde ikke afhænge af, hvor mange der liker det. Men det kan bare være rigtig skræmmende at være ligeglad, fordi man kan frygte, hvad andre så tænker om en. Og det kan også være rigtig skræmmende at sige højt, at man er ked af ikke at få nok likes. For det kan nærmest være det samme som at sige, at man er ked af, at der ikke er mange mennesker, der kan lide en, eller at man ikke føler sig vigtig eller set. Men det er så vigtigt, at man ikke lader likes bestemme, hvordan man skal have det med sig selv. 

Når man lægger noget op på sociale medier skal man huske på, at der er mange grunde til, at folk liker og ikke liker. Det kræver mod at være ligeglad, hvis man er omgivet af personer, hvor antallet af likes er vigtigt. Men husk på, at uanset hvad antallet af likes er, så er I vigtige og betydningsfulde. Og det kan antallet af likes ikke ændre på. 

Nedenunder kan I se en afstemning, hvor nogle brugere her på Cyberhus har stemt om de går op i likes. Kommenter endelig, hvad I tænker om betydningen af likes. Har I selv en minimumsgrænse for, hvor mange likes et billede skal have? Eller har I andre eksempler på, hvilke billeder I liker eller ikke liker? Eller er I helt ligeglade med likes?  

Masser af cyberkram fra Netlivsbloggen