Selvværd

brevkassespørgsmål

Selvværd

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 måneder 3 uger siden

Hej

Jeg er for nyligt udskrevet fra psykiatrien (spiseforstyrrelse). Jeg oplever ikke samme problemer med spisning mere, men har virkelig svært ved at være glad for mig selv. Jeg saboterer tit venskaber og oplevelser, og føler at jeg bør gemme mig væk. 
Jeg er bange for aldrig nogensinde at føle mig god nok og at jeg altid vil føle mig ængstelig og ensom.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere mine følelser og føle mig "værdig".

Håber på at i har en ide til hvad jeg kan gøre.

Svar: 

Kære dig 

Hvor er det godt du skriver, dejligt og sejt kæmpet at du har fået det bedre i forhold til din spisning. 

Rigtig mange unge kæmper med om de føler sig gode nok, dygtige nok, smarte nok, populære nok. Det kan være hårdt, at tænke på alle de situationer der kan komme og kommer, hvor tankerne driller en, og hvor det fylder rigtig meget hvad andre tænker. 

Det kan være svært at give konkrete råd igennem brevkassen, men på nettet er der flere steder hvor man kan læse om hvordan man øger ens selvværd og selvtillid. Det er rigtig vigtigt at man arbejder med det, netop for at føle sig værdig, og god nok som det menneske man er. 

Jeg kan se at du skriver og formulere dig rigtig godt, derfor tænker jeg at chatten på Cyberhus kunne være noget for dig. Der kan vi meget bedre rådgive dig i, hvordan du kan arbejde dig frem imod at få det bedre. 

Vores Middelfart chat har åbent hver tirsdag fra 16:00-19:00, Cyberhus har også deres egen chat åbent, som du også kan skrive til. 

Der udover har vi også Ungeliv som er et forbyggende tilbud til unge der bor i Middelfart kommune, og er mellem 13 og 25 år. I Ungeliv taler vi med unge der føler at livet som ung kan være svært.

Vi står klar til at hjælpe dig og tilbyder: 1-5 rådgivningssamtaler på telefon, chat, i vores samtalerum eller der, hvor det er bedst for dig. Du kan være anonym.

Vil du høre mere eller lave en aftale, så kontakt os:                                         

Tlf. 88 32 40 45 mandag til fredag mellem kl. 11-13

Skriv til os på Ungeliv@middelfart.dk

Derudover kan jeg også anbefale hjemmesiden headspace.dk eller mindhelper.dk 

Jeg synes det er rigtig modigt at du skriver til os her på brevkassen, og det er allerede første skridt på vejen til at få det bedre. 

Bedste hilsner Dorte.

 

MiddelfartDortes billede
Dorte fra Ungeliv har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program