Hjælpe min ven

brevkassespørgsmål

Hjælpe min ven

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 1 måned 3 uger siden

Min ven har det rigtig dårligt. Tror måske han har en depression og han selvskader også. Han har fortalt mig at han har fået det værre, men han vil ikke have at jeg siger det til nogen, men jeg ved ikke hvad jeg så skal gøre. Vil jo ikke gå bag hans ryg, men jeg synes det er svært at vide det her, uden at kunne gøre noget. Skal jeg sige det til nogen, og hvem kan jeg sige det til?

Svar: 

Kære dig

Hvor er det godt at du skriver, det fortæller virkelig at du er en god ven, som er omsorgsfuld overfor andre. Det er rigtig svært at står med en bekymring alene, og derfor er det vigtigt, at du deler den med andre. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for om din ven vil opleve at du går bag hans ryg. Jeg tænker dog at du altid ville kunne forklare ham, at du søgte hjælp fordi du ville ham det bedste. Du var rigtig bekymret for ham, og du ved at der er hjælp at hente til de udfordringer han kæmper med.

Jeg vil komme med nogle forslag til, hvilke muligheder jeg ser, udover at jeg vil anbefale dig, at sige til din ven at han skal gå til lægen.

Det du kan gøre er at, fortælle det til din klasselærer eller underviser hvis I eks. går på samme skole. Du kan også fortælle det til jeres sundhedsplejerske på skolen eller til dine forældre. Hvis du fortæller det til nogle voksne, kan du spørge om det er muligt, at du kan fortælle noget anonymt, det betyder at de ikke fortæller hvem de har informationen fra.

Her i Middelfart kommune er der også flere muligheder for at få hjælp; Du kan gøre det ved at gå ind på Middelfart kommunes hjemmeside. på hjemmesiden er der en ”fane” der hedder ”borger” nederst der kan man vælge ” bekymret for en borger ” også kan man sende en anonym besked til kommunen. I denne besked fortæller du, at du har en ven, gerne med navn eller skole som du er bekymret for. Middelfart kommune vil så tale med din ven eller hans forældre, og samme finde ud af hvordan de kan hjælpe ham.

Udover vores brevkasse her på Cyberhus, har vores Middelfart chat åbent hver tirsdag fra 16:00-19:00, hvor du også er velkommen til at skrive til os.

Vi har også Ungeliv som er et forbyggende tilbud til unge der bor i Middelfart kommune, og er mellem 13 og 25 år. I Ungeliv taler vi med unge der føler at livet som ung kan være svært.

Vi står klar til at hjælpe og tilbyder: 1-5 rådgivningssamtaler på telefon, chat, i vores samtalerum eller der, hvor det er bedst, din ven kan være anonym.

Man kan kontakt os på Tlf. 88 32 40 45 mandag til fredag mellem kl. 11-13 eller Skriv til os på Ungeliv@middelfart.dk

Jeg håber at din ven har lyst og mod til at kontakte os i Ungeliv, og hvis han synes det er svært, er han velkommen til at tage en dig eller en anden med. Jeg synes det er rigtig modigt, at du skriver til os, og spørger efter hjælp. 

Jeg håber din ven finder mod til at kontakte nogen som kan hjælpe ham, eller du får delt din bekymring med nogle voksne.

Ønsker dig alt det bedste, bedste hilsner

Dorte

Ungeliv Middelfart kommune.

MiddelfartDortes billede
Dorte fra Familiehuset i Middelfart har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program