Efterskole, nej tak

brevkassespørgsmål

Efterskole, nej tak

brevkassespørgsmål af
Mia
15 år
Oprettet 4 år 6 måneder siden

Jeg går i 9. klasse, og mine forældre vil have at jeg til efteråret skal på efterskole. Men jeg har bare aldrig haft lysten til at tage afsted. Mine forældre vil rigtig gerne have at jeg tager afsted. Altså jeg har virkelig ikke lyst, jeg tror ikke at det er noget for mig. Jeg vil virkelig gerne direkte i gymnasiet og så læse medicin. Synes jeg spilder et år på efterskolen. Hvad stiller jeg lige op med mine forældre? For jeg har virkelig, VIRKELIG ikke lyst til at tage på efterskole. Please, please hjælp mig med et par gode argumenter!

Svar: 

 

 

 

 

Kære Mia

 

Hvor er det godt du skriver, det er rigtig svært når man ikke er enig med ens forældre omkring skole valg.

 

Jeg kan høre du er meget målrettet med dine drømme og det er fedt at læse. Jeg kan godt forstå du drømmer om at komme direkte videre. Håber du har talt med dine forældre om hvorfor, de tænker det ville være godt at komme afsted på efterskole.

 

Du efterspørger gode argumenter for ikke at komme på efterskole, jeg vil forsøge at komme med nogle, og håber du kan bruge et par stykker af dem, eller det kan give mulighed for at komme i en god dialog med dine forældre.

 

Hvis man tager på efterskole, skal man være motiveret for det – ellers er det svært at få en god oplevelse ud af det. Jeg tænker at det omhandler de fleste ting i livet.

Det er mange penge at bruge på et efterskole ophold, hvis du ikke ønsker det.

Du kunne tale med dine forældre omkring højskole, det kan være du senere i livet har lysten til noget alla efterskole.

 På efterskolen skal du bruge energi på nye venner, sociale aktiviteter osv. bliver du på din nuværende skole, kan du nøjes med at ligge din energi i det boglige.

Du kan også tage en snak med din UU vejleder på skolen, måske de også kan hjælpe dig.

 

Håber du får en rigtig god snak med dine forældre, og mest af alt, at I finder en løsning som du bliver glad for.

 

Bedste hilsner Dorte.

 

MiddelfartDortes billede
Dorte fra Ungeliv har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program