Hvad sker der

brevkassespørgsmål

Hvad sker der

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

Hvis man nu har gjort noget ulovligt og man bliver opdaget hvad sker der så. Hvis man nu har stjålet noget og det blive opdaget. Siger de det så til ens forældre og hvad sker der så. Ved godt man ikke kommer i fængsel men hvad sker der så. 

Svar: 

 

Kære dig

 

Godt du skriver det kan give rigtig mange tanker at gå med selv. Nogen gange kan tankerne næsten være værre, end det der i virkeligheden kan ske. Det kan også give tanker omkring, hvordan ens forældre vil have det med denne viden.

 

Hvis vi tager udgangspunkt i at man har stjålet noget, og det bliver opdaget, så vil politiet ret ofte bliver indblandet. Det betyder at politiet vil tage en samtale med vedkommende som har stjålet.

 

Politiet vil høre hvad der er sket, hvorfor man har stjålet, hvor meget man har stjålet, hvor ofte man har gjort det osv.

 

Hvis du er under 18 år, så vil dine forældre bliver informeret om dette.

 

Hvad der sker efterfølgende er meget forskelligt, alt efter hvilken kriminalitet man har lavet.

 

I nogle tilfælde kan det betyde at man får det som kaldes en ” ungdomssanktion ”

 

Ungdomssanktionen er et alternativ til ubetinget fængselsstraf for unge mellem 15 og 18 år, som begår alvorlig kriminalitet.

 

Ungdomssanktionen kan være at man skal mødes med en kontaktperson fra kommunen, komme fast i skole etc.

 

Hvis det fylder i ens tanker, kan det også være en ide at ” melde sig selv ” og sammen med politiet få en snak omkring, hvordan man kan undgå dette sker en anden gang.

 

Hvis man kommer i en kreds med andre ung, hvor kriminalitet er det man laver sammen, så kan man også bedre få støtte til at komme ud af dette fællesskab.

 

Jeg er sikker på at du finde en løsning på det, og jeg synes det er modigt at du skriver ind og spørger. Det beviser du tænker over tingene.  Hvis dette svar ikke er brugbart, er du også velkommen til at skrive på vores Middelfart chat, som du finder på cyberhus.dk  chatten har vi åbent hver tirsdag ml. 16:00 – 19:00

 

Bedste tanker her fra

 

Dorte.

 

 

 

MiddelfartDortes billede
Dorte fra Ungeliv har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program