Kære …

Mange tak for dit spørgsmål her i brevkassen. Når man ikke længere har lyst til at leve eller tænker på selvmord, gør det virkeligt ondt indeni en. Så jeg er meget glad for, at du har valgt at skrive ind for at få hjælp, og jeg vil prøve at give dig et svar på dit spørgsmål.

Det er drønhårdt at kæmpe med selvmordstanker og depression. Der er faktisk mange mennesker, der har kæmpet med selvmordstanker. Og det er normalt, at man kan få tanker om selvmord, når man har det rigtigt svært. Det er et tegn på, at det gør mega ondt indeni. Og at man bare gerne vil have det til at holde op og man føler det er den eneste udvej. Men det er det ikke.. Der er mange andre muligheder for at få det godt igen. Du skriver, at der er dage hvor det går godt med depressionen, og andre dage, hvor det er så svært og hvor du føler, at du mister kontrollen. Det lyder som om, dit humør svinger rigtig meget og det kan være meget hårdt at være i.
Det allervigtigste tænker jeg er, at du får snakket med dine forældre om, at du stadig har selvmordstanker. Det er vigtigt, at du får snakket med dine forældre, fordi det er dem, der er tættest på dig. Derfor er det dem, der har allerbedst mulighed for at støtte dig, mens det er svært. Desuden tænker jeg, at dine forældre sikkert holder rigtigt meget af dig. Og rigtigt gerne vil vide, at du har det svært, så de kan hjælpe dig.

Du skriver, at du i efteråret havde en episode hvor du tog en masse piler og senere blev sendt til Skejby psykiatrisk afdeling. Jeg ved ikke om du allerede får professionel hjælp, hos ex. en psykolog, efter det der skete, men ellers er det faktisk så er det sådan, at der er en afdeling derude på Skejby, hvor man kan få hjælp hvis man har selvmordstanker. Det er et sted der hedder ”Enhed for Selvmordsforebyggelse” og de kan kontaktes på tlf. 78 47 21 50. Måske kunne du og dine forældre prøve at tage kontakt dertil?

Nogle gange når tristheden fylder meget, kan det være en hjælp at aflede sig på den ene eller anden måde. Der er forskellige ting man kan gøre for at aflede sine tanker; ringe til en man kender, tage et bad, en gåtur, se en tvserie, høre musik eller læse en bog osv. Nogle gange hjælper det, andre gange gør det ikke. Og så er det vigtigt, at få det sagt til ens forældre eller en anden voksen.

Det kan være rigtig ensomt og svært at tackle en depression, særligt med en autismediagnose oveni. Man kan derfor, for at passe på sig selv, komme til at skubbe folk væk sådan som du også beskriver. Det er meget naturligt. Måske kunne du finde modet til at prøve, at åbne op overfor en eller to af dine venner og fortælle dem om din svære situation? Måske kunne du vise dem brevet du har skrevet til os for at forklare dem, hvordan du går og har det. Det kan være svært at åbne sig op og være sårbar, men rigtig ofte, så vil ens venner gerne være der for en. Også selvom man har gjort nogle ting, som har skubbet dem væk.

Der findes noget der hedder Sind Ungdom. Her kan man møde andre unge som også kender til det at bøvle med problemer. I aarhus mødes de om tirsdagen og laver mad sammen. Du kan læse mere om det her https://sindungdom.dk/psykisk-sarbar/  

Hvis du kan mærke, at dine selvmordstanker bliver alt for meget for dig, så du bare har brug for at snakke med en lige nu og her, som kan tale dig lidt ned. Eller får du måske lyst til at gøre alvor af dine tanker - så er det rigtigt vigtigt, at du tager fat i vagtlægen eller psykiatrisk skadestue. De kan nemlig hjælpe dig, hvis det hele lige pludseligt bliver for meget. Telefonnummeret til psykiatrisk skadestue i Aarhus er: 7847 0470.

Det er en svær tid du går igennem, men jeg håber du ved, at der er hjælp at hente. Og det er rigtig vigtigt, at du ved, at du ikke skal kunne klare dette alene.

Du er altid velkommen til at skrive igen, eller til at snakke med os på aarhuschatten.

Mange kærlige hilsner,

Christina