Skilles?
Skilles?
Hej, jeg er en pige på 12 år, mine mor og far skriger og råber af hinanden. Jeg er bange for, at de skal skilles, og det gør mig virkelig ked af det. Jeg tør ikke sige det til nogen, og jeg føler mig meget alene. Hvad skal jeg gøre. Kan jeg få hjælp?
Hej med dig.
Hvor er det godt at du skriver. Det er så vigtigt at tale med nogen, så du ikke går alene med bekymringer og svære tanker. Det lyder ikke rart, det du oplever hjemme, og jeg kan godt forstå at du bliver både bange for at dine forældre skal skilles og ked af det. Har du nogen i din nære familie – fx bedsteforældre – som du føler dig tryg med, og som du kan tale med om det du oplever hjemme? Det kan være rigtig hjælpsomt at tale med en voksen om sine tanker, følelser og få hjælp til at tale med sine forældre. Hvis du ikke føler, at du har nogen omkring dig som du kan tale med, kan du også få hjælp andre steder fra. Det er altid en mulighed at komme ned og tale med os i Ungekontakten, ringe eller skrive på vores chat. Vi kan tale mere om hvordan du har det, hvordan du fx kan tale med dine forældre, eller andre muligheder.
Vi har åben på telefonen hver dag fra kl. 9-15. Tlf. 89 40 52 00. Fysisk åben, hvor du kan komme mellem kl. 12-15 mandag-torsdag. Eller chat med os døgnet rundt på tlf. 25 80 00 58
Børnetelefonen er også altid en mulighed, hvor du kan både ringe, chatte og sms døgnet rundt. Du finder deres forskellige muligheder på bornetelefonen.dk