Omsorgssvigt og trusler
brevkassespørgsmål
Omsorgssvigt og trusler
Hej.
Jeg er en pige på 14 år og jeg har en del problemer. Jeg kan snart ikke klare det mere, og jeg har ikke nogen at snakke med om det.
Mine forældre er ligeglade med mig, og jeg føler ikke at de elsker mig. Der er ingen der vil være venner med mig, fordi de synes jeg er dum. Jeg føler ikke der er nogen der kan lide mig, og det gør mit selvværd meget lavt.
Jeg har en kæreste som er den eneste der elsker mig, og jeg elsker også ham. Jeg føler bare ikke jeg kan stole på ham, jeg har ikke helt lyst til at fortælle hvorfor.
Han har truet mig med at gøre mit liv til et helvede hvis jeg slog op med ham. Jeg tør ikke at gøre noget.
Jeg har skåret i mig selv men jeg gør det ikke så meget mere. Min kæreste er den eneste grund til jeg stadig lever, fordi han er den eneste der siger at han elsker mig.
Jeg var nødt til at glemme alt det her på en eller anden måde, og den nemmeste måde jeg kunne se var at drikke det væk. Som jeg sagde er mine forældre også ligeglad med mig, så jeg begyndte at ryge.
Nu er der ingen der kan lide mig eller være venner med mig, men jeg forstår ikke hvorfor. Jeg føler at jeg lige så stille blev presset til at drikke mig fuld og ryge. Jeg forstår ikke hvorfor folk er sure på mig, når det ikke rigtigt er min skyld.
Jeg vil meget gerne stoppe med at ryge, men når alle er ligeglade med mig, og jeg har ek meget lavt selvværd, er det svært at for mig at tro på mig selv.
Der er ingen der støtter mig, og jeg føler mit liv er ligemeget. Der er ingen der nogensinde har elsket mig, udover min kæreste, og der er aldrig nogen der har taget mig seriøst. Der er heller ikke nogen jeg kan sige det til.
Her i weekenden begyndte jeg at skrive med en jeg gik i klasse med. Han tog mig meget seriøst og det er jeg utroligt glad for, og han gav mig håb på at vi sammen kunne løse de her problemer.
Jeg ved ikke hvem jeg skal snakke med om alt det her, men en af de eneste venner jeg har sagde at jeg skulle skrive ind til jer.
Svar:
Kære S
Tak for dit brev! Først og fremmest, så synes jeg det er modigt at du åbent og ærligt fortæller om, hvordan du går og har det. Det lyder bestemt ikke til, at det er let at være dig, og det lyder også som om, du står meget alene med det, og det er bestemt ikke nogen rar følelse.
Det kan være let at komme i tvivl om, hvad man egentligt selv har lyst til, og det kan samtidig være svært at sige fra overfor folk som man holder af. Det er dog vigtigt altid at være tro mod sig selv og sin egen mavefornemmelse af, hvad du har lyst til og lige så vigtigt, hvad du ikke har lyst. Kan du mærke, at din mavefornemmelse er begyndt, at sige at det der sker omkring dig, i forhold til din kæreste, din familie og dem du er sammen med, ikke er som du tænker den skal være, er det ofte et tegn på at der skal laves om på tingene. Det kan dog godt føles svært at gøre på egen hånd
De problemer du beskriver, er også voldsomme at stå med, hvis man ikke har nogen at snakke med, og når man er 14 år, så kan det være rigtig svært at vide, hvor man skal gå hen og få hjælp. Jeg tænker du har taget et stort skridt ved at skrive herind i brevkassen! Jeg tænker det kunne være godt for dig at snakke med nogen om, hvordan du går og har det. I Ungdomscentret på Skanderborgvej 156 i Aarhus, kan man få åben anonym rådgivning. Det betyder, at man kan komme ind fra gaden og snakke med en ungerådgiver om det, man synes er svært. I Ungekontakten kan man få op til 8 samtaler, men også hjælp til mere hvis der er brug for det. Hvis du synes det er for svært at møde op alene, så er du meget velkommen til at ringe på 89405200 eller tage en med, som du har tillid til. Det kan f.eks. være, du har en lærer, som du stoler på, og som ville være god at have med. Det kan også være en nabo, familiemedlem, en god klassekammerat eller bare en bekendt. De kan komme med, men de kan også ringe og aftale en tid for dig, hvis du har det nemmere ved det.
I Ungekontakten er de meget vant til at tale med unge, som kan have nogle af de problemer som du beskriver.
Jeg håber du kan bruge svaret og jeg håber du får den hjælp, du har brug for.
Med venlig hilsen
Emma, rådgiver
Relateret indhold
Går ikke i skole og sidder alene
Jeg går ikke i skole mere og har ikke været der i et år. Jeg hænger bare på mit værelse. Det er egentlig ikke hvad jeg vil, men hverken min mor og far eller jeg ved hvordan vi kan ændre det. Jeg kender en som har gået i gaming-grupperne. Måske er det noget for mig og en måde at komme ud. Jeg...
Ungekontakten har svaret på dette spørgsmål
0
hjælp til at flytte ud
Hej Jeg står i en mega nederen situation lige nu. Jeg har igennem mange år skulle deale med nogle forældre der bare aldrig har været der. Enten sover de, eller så arbejder de. De få gange de er vågen så er tonen derhjemme forfærdelig. Jeg kan ikke bo i det. Min far kalder min mor uduelig, en ko...
Ungekontakten har svaret på dette spørgsmål
Kæreste pis
Det er ikke et spørgsmål men det kommer her Hej, jeg er en pige på 11 år, og vil gerne have en kæreste. I starten af min klasse var stort set alle drengene kun forelsket i mig, men jeg fik rodet mig ud i noget dumt, så nu er alle som fjender med mig. Jeg var 10 dengang og nu står jeg her 1 år...
Ungekontakten har svaret på dette spørgsmål
