Brug for hjælp m. flytning til Århus, job og skole som tysker
Brug for hjælp m. flytning til Århus, job og skole som tysker
Kære rådgivere i Aarhus kommunen, jeg er en 17-årig pige fra Tyskland, og planlægger at flytte snart til DK (Aarhus el. området for at være specifik). Mit nuværende bopæl er Tyskland. Jeg har afsluttet 10. klasse på folkeskolen med gode karakterer, og vil gerne gå på gymnasiet på en online hf for at få adgang til universitetet. Problemet er bare, at jeg har brug for psykologisk støtte og hjælp med at finde en passende arbejdsplads, fordi jeg lider af skizoid personlighedsforstyrrelse og stærk social angst, som resulterer i at jeg ikke kan arbejde i et job med mange mennesker som fx i Bilka. Dog kan jeg godt forstille mig at arbejde i en bibliotek, boghandel, museum, el. lignende. Findes der en rådgiver jeg kan skrive til? Kan jeg få en god råd og støtte fra kommunen mht. job, skole og arbejde? Ellers er der andre institutioner, jeg skal skrive til? Hvordan skal jeg starte med det hele? Tak for jeres hjælp i forvejen. Med venlig hilsen, C.
Kære C.
Mange tak for dit spørgsmål. Det lyder rigtig spændende, at du vil flytte til Danmark (Aarhus) for at bo og studere. Og hvor er det godt, at du er opsøgende ift. at få psykologisk støtte, så du kan få den bedste start.
Aarhus er en stor by, så der er nogle forskellige muligheder. Under Aarhus kommune findes Ungecentret Værkmestergade for 15-29-årige. Her sidder myndighedsrådgivere, der kan afdække dine støttebehov og vejlede om forskellige muligheder. Jeg tænker, det vil være en rigtig god idé at starte med at kontakte dem.
Når du fylder 18 år, er det også en mulighed at opsøge Åben Fleksibel Rådgivning, der kan give en bred vejledning. Derudover kan du opsøge headspace Aarhus, der fx tilbyder samtaler.
Det kan også være, du kan søge lidt vejledning hos en studievejleder på den HF, du søger ind på.
Jeg håber, det kan hjælpe dig på vej, så du kan komme godt i gang med både skole og arbejde. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål.
Mvh.