Nu blev jeg helt vildt trist.
Mig og min mor sad og snakkede lidt sammen, så kom vi ind på det med min onkel i sin tid. Det gjorde mig helt trist at sidde og fortælle, hvad han havde sagt til familien og alt sådan noget. Det gjorde mig helt vildt trist. Og hvor var min familie, da jeg havde brug for dem? De troede på alt hans PIS, og fik det til, at det altså var mig, der fejlede noget oppe i hovedet. Det er det jo slet ikke! Det er ham, der fejler STORT! Man sidder bare og tænker: "Hvad fuck sker der?" Jeg kan bare aldrig glemme det. Jeg føler mig helt skyld i det hele, selvom jeg godt selv ved, at det ikke er min skyld! Men hvad er det også for noget at sige, at mig og min far dyrker sex? Det er da for sindssygt! Ligeså sindssygt som det er at misbruge mig! Man skulle nærmest tro, at jeg havde gjort ham ondt. Var det virkelig bare mig, der var noget galt med oppe i hovedet? Var det bare min fejl? Min skyld? En familie der bare er totalt ligeglade! Det kan jeg ikke bruge til en skid!

Hvordan glemmer man det lige? For det kan jeg ikke! Jeg kan ikke engang glemme dem, der mobbede mig! Uhhh, alt den her snak, får mig til at få mega ondt i brystkassen. :S
Jeg ville bare ønske, at jeg kunne glemme det hele, komme videre, men det kan jeg ikke. Det er som om, at det bare har sat sig totalt fast i min krop og inde i min hjerne. Det er så trættende. Jeg ville ønske, at min familie var der noget mere for mig, end de er. Eller retter sagt, de er der overhovedet ikke for mig! Min mormor lagde røret på, da hun fik at vide, hvad min onkel havde gjort. Min moster som er gift med stodderen vil bare glemme det hele. De eneste der overhovedet nok tænker på mig er sgu nok mine forældre og så lige min fætter Martin. De er da også de eneste, der kan bruge hjernen her i familien!

Det er bare som om, at jeg slet ikke betyder noget som helst for dem i familien. Som om at hvad der nu end sker mig, det er bare så uendeligt ligegyldigt! Tusind tusind tusind tak, siger jeg bare! De kan rende mig noget så grusomt. Jeg er skuffet over min familie, jeg hader dem ikke, men jeg er skuffet. I min mormors øjne er jeg nok bare et sort får. :S Jeg kan bare ikke glemme noget som helst af det! Det er bare så trættende! :'(