Hej Silje

Det gør mig ondt at høre at tingene er gået sådan for dig. Jeg kan godt forstå at du får følelsen af håbløshed og tænker at det næsten er for "surt" at leve med.

Jeg tænker faktisk også at det næsten er umenneskeligt at en ung pige som dig skal leve med at være lam.

Det er rørende at høre om din fantastiske hest som du havde så mange fortryllende gode oplevelser og glæder sammen med  -  som gav dit liv mening! Det lyder som at de oplevelser I har haft sammen, vil altid være i dit hjerte!

Vi ved alle at ridning er en farlig sport fordi vi har med levende dyr at gøre, men netop dette gør ridesporten til en fantastisk udfordrende og udviklende sportsgren og for at nå så langt som du nåede inden ulykken, kræver det en personlighed og et mod af en helt særlig støbning. Det tror jeg godt du ved  :) - og dèt har du !

At være lam vil være en livslang udfordring for dig, det er vi nødt til at se i øjnene. For at dit liv kan få ny mening, er det nødvendigt at tænke i nye baner og måske "sadle om" hvis vi skal blive i hestesprog :). Jeg kan godt forstå at det er himmelråbende frustrerende at de veninder du nævner, ikke kan være en del af dit liv mere og at du bare ønsker dig at det kunne være der som før. Men sådan er det ikke og jeg tænker egentlig at lige nu har du også mere brug for nogle veninder, som forstår dig bedre. Så jeg tænker at der må være et netværk du kan få kontakt til, med andre unge som har et handicap.

Jeg mener selvfølgelig ikke at resten af dit liv skal du kun have handicappede veninder, slet ikke - men jeg kan jo høre at du  (- og det er naturligvis klart eftersom det kun er 2 år efter ulykken ) er det sted psykisk, hvor det stadigvæk er rigtig svært at acceptere tingenes tilstand. - Og her kan det altså være en KÆMPE hjælp at tale med andre i sammen båd - og også med nogle som har levet i flere år med et handicap og høre om fra deres mund hvordan de har fået livskvaliteten tilbage. Når du med tiden er blevet bedre til at acceptere tingenes tilstand, vil det også blive nemmere for dig at begå dig med veninder som ikke har et handicap, fordi at så vil det hele blive lettere at tale om for både dig selv og for dem - jo mere de mærker at du selv accepterer som tingene er! 

Så det er mit bud til dig - at du og din dejlige familie og kæreste hjælper hinanden med at finde frem til et godt netværk for dig. Måske kan afdelingen hvor du har været indlagt også være behjælpelige med at finde det rigtige.

Og husk, lam eller ej, så vil du altid have de kvaliteter med dig som du har opbygget igennem din hest og din ridesport. 

Du er sej, du er modig, du er robust, du er ansvarsfuld, du har en skarp og kvik hjerne, du kan vise vejen, du kan tage lederskab, du har en stærk vilje, du kan vise kærlighed.... osv...osv .....

Du har det stadig i dig - så det handler om nu, at du skal finde en ny mening med livet end dèn du havde regnet med. Det er helt sikkert lettere sagt end gjort - men med din dejlige families hjælp og dine gode menneskelige kvaliteter, så er jeg ikke i tvivl om det kan lade sig gøre :)

De allerbedste tanker

Denise