For nogle år tilbage havde jeg en samtale med min ven kristoffer, og få timer senere snakkede jeg med hans lille bror der sagde at kristoffer var dø, at han var blevet dræbt i en trafik ulykke.

den dag i dag kan jeg stadig huske begge samtaler, og at der var omkring 4 timer imellem.

jeg har snakket både med hans familie og venner og psykologer.. idag var jeg igen på kirkegården og besøgt ham..jeg kan stadig ikke rigtig forstå at det er sket..

han var på vejud for at fiske med nogle klasse kammerater, han elskede nemlig at fiske, jeg snakkede med ham inden de kørte afsted på cykel, og da jeg ca. 4 timer senere snakkede med hans lillebror havde jeg lyst til at tage livet af mig selv. jeg var ikke med til begravelsen. jeg kunne ikke. jeg føler stadig at han er derude et sted, jeg savner ham. mine venner er glad for at jeg endelig snakker om hvad jeg føler, da jeg har lukket mig selv inde i godt 4 år.