det eneste jeg tænker på er døden.s;

brevkassespørgsmål

det eneste jeg tænker på er døden.s;

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

jeg ved virkelig ik hvad jeg skal gøre?s; jeg kan ik holde ud at leve mere, jeg har forsøgt selvmord 5 gange på de sidste tre år. og jeg bliver stadig ik taget alvorligt. tre af gangene var blev jeg indlagt. men jeg får bare aldrig noget hjælp til at komme vidre. jeg er blevet sendt på børnhjem. men der får jeg intet hjælp. jeg græder mig selv i søvn hver nat. jeg sover helt uroligt, jeg spiser næsten ikke og jeg skær i mig selv. jeg er meget forvirret inden i. jeg kan ik finde den ro i min krop. alt er så svært for mig. og jeg ved ik hvad jeg skal gøre for at få det bedre. selvom jeg rigtig mange gange har stået og grædt, og råbt og skreget om at få noget hjælp. så sker der aldrig noget! det virker som om at de er helt ligeglade med mig med. så jeg er meget meget tæt på at begå selvmord, alt er planlagt osv! hvis der ikke meget meget snart kommer noget hjælp til mig. så bliver jeg nød til at gøre det. selvom det ik er meget mere end en uge siden at jeg sidst prøvet. men føler bare ik at jeg høre til i den her verden. jeg ville ønske jeg aldrig var blevet født.s; hjælp mig.!

Svar: 

Hej med dig..

Det første jeg lagde mærke til, da jeg læste dit råd om hjælp, var hvordan du beskrev dine følelser og oplevelser på. Du skriver nemlig rigtig godt, og jeg kan godt mærke hvor svært du har det lige nu. 

Du prøver at fortælle omverdenen at du har brug for hjælp, men føler ikke det bliver taget alvorligt. Det kan jeg godt forstå er vildt frustrerende og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Først og fremmest er det tydeligt for mig, at du har brug for hjælp. Du går rundt med nogle følelser inden i som gør dig forvirret og urolig. Det er så svært at du har prøvet at begå selvmord 5 gange og skærer i dig selv.

Når du har det på den måde, så er det nemt at miste modet og lige pludselig kan man føle at man slet ikke hører til på denne jord. Men kære dig, det synes jeg du gør. Lige nu føler du dig helt alene med dine problemer og det er en rigtig ubehagelig følelse. Derfor er det vigtigt at vi finder en eller flere voksne som du kan få snakket godt med og som kan hjælpe dig med at få sat gang i en proces, så du kan få det bedre.

Du har råbt og skreget om at få noget hjælp og lige nu lyder det som om du bruger selvmordsforsøget på at fortælle omverdenen at du har brug for hjælp. Selvmordsforsøg er ikke den bedste måde at fortælle andre, at det er svært. Grunden er at det i første omgang handler om at redde dig og din krop fra at dø, men det du mest af brug for er en voksen der vil lytte og snakke med dig.

Du kan få hjælp og jeg vil bede dig om at prøve nogle andre muligheder af.

Først og fremmest handler det om, at du via ord eller et brev får forklaret hvordan du har det og at du bruger de rigtige voksne. Du skriver at du græder dig selv i søvn på det børnehjem hvor du bor og at de ikke vil hjælpe.

Jeg synes du skal prøve igen, men denne gang skrive til dem først. Forklar dem om de tanker og følelser som du har beskrevet for mig. Fortæl dem også, at du ikke føler der er nogen der vil hjælpe og at du gerne vil have hjælp. Rent faktisk synes jeg, du kan bruge det du har skrevet til mig, fordi der beskriver du det meget klart og det er ikke til at misforstå..

Din læge er en vigtig mulighed og her kan du også bruge det her med at skrive til ham/hende først. Jeg synes det er vigtigt at du får nogle samtaler med en psykolog og det kan din læge hjælpe med. Din læge kan også vurderer om du kunne have brug for noget medicin lige nu.

Udover de to muligheder, så synes jeg det er vigtigt at du logger på chatten her i Cyberhus. Den er åben mandag til torsdag kl. 14-19 og her sidder der også voksne som vil lytte og prøve at hjælpe. Fordelen her er at du kan være anonym, og stille og roligt kan fortælle din historie. Sammen kan i måske finde flere muligheder som du kan gribe og som kunne hjælpe dig lige nu.

Du vil gerne have hjælp og du fortjener en chance til her i livet. Lige nu virker det hele ret uoverskueligt, det kan jeg godt høre, men du skal vide at det kan blive nemmere. Du kan få den gode følelesen tilbage i maven, der fortæller dig at livet er værd at leve og at du er god nok som du er.

Jeg ønsker dig alt det bedste og jeg håber du griber nogle af de muligheder jeg har givet dig, fordi der er voksne derude der gerne vil hjælpe dig.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program