Kære Julia

Tusind tak for dit brev, og hvor er det stærkt, at du skriver. Det, du beskriver, lyder både forvirrende og frustrerende. En situation hvor noget “bare skete”, og hvor du bagefter sidder med en underlig følelse. Usikkerhed. Tvivl. Spørgsmål.

Først og fremmest vil jeg sige: Dine følelser er helt legitime. Uanset hvordan du ender med at forstå situationen, har du altid ret til dine følelser. Det er ikke unormalt at være i tvivl, især når man er ny i det med sex og samtykke. Det kan tage tid at finde ud af, hvad man føler, og hvordan man egentlig oplevede det, der skete. Især hvis man følte sig presset –ikke nødvendigvis truet– men måske bare fanget i noget, man ikke helt var klar til. Det gør ikke oplevelsen mindre ubehagelig, men det er vigtigt at vide, at du ikke er alene i den her form for usikkerhed.

Du spørger, om det var frivilligt. Det er et rigtig vigtigt, men også komplekst spørgsmål. For frivillighed handler ikke kun om at sige “ja” eller “nej”. Det handler også om, hvordan man har det indeni: Følte du dig tryg? Klar? Fri til at vælge? Kunne du være til stede i det og mærke, at det var noget, du havde lyst til? Hvis ikke, så var det måske ikke ægte frivilligt. Også selvom du ikke sagde nej.

Du nævner selv, at det ikke føles rigtigt at kalde det et overgreb, og det er fair. Ordet "overgreb" er stærkt, og hvis det ikke føles rigtigt for dig, så er det heller ikke nødvendigt at bruge det. Nogle seksuelle oplevelser kan være ubehagelige, forvirrende eller fortrydelige uden nødvendigvis at være overgreb. Det gør dem ikke mindre vigtige at tage alvorligt, men det hjælper ikke nogen at bruge ord der føles forkert. Især ikke dig selv. Måske er det netop nok at sige: “Det her føltes ikke godt. Jeg havde ikke helt lyst. Jeg vil gerne gøre det anderledes næste gang.” Du må gerne tage det alvorligt – uden nødvendigvis at skulle finde det perfekte ord for det.

Og måske havde drengen det faktisk også svært med at navigere i situationen. Det gør ikke dit ubehag okay, for sex skal være baseret på samtykke, tryghed og lyst. Alt andet er uacceptabelt. Men det er også okay at tænke, at begge to måske har været usikre. Ikke for at undskylde, men for at forstå.

Det er ikke unormalt at sidde bagefter med netop de tanker, du beskriver: “Var det mig, der tog en dårlig beslutning?” eller “Gjorde jeg noget forkert, fordi jeg ikke sagde nej?” Men at du nu mærker efter og forsøger at forstå dine egne følelser, viser faktisk, at du er i gang med det vigtigste: At passe på dig selv og lære dig selv bedre at kende. Og dét er en kæmpe styrke, og noget der er super vigtigt når det kommer til sex. Jeg tror alle går igennem en periode af deres liv, hvor de skal finde ud af hvad de rent faktisk vil, kan lide eller hvordan de har det med sex. Det lyder virkelig hårdt at gå igennem det i sådan en tidlig alder, men hvor er du bare sej for at tænke over de her ting og søge råd når du er i tvivl. Du skal give dig selv så meget credit for at tænke så modent omkring de her spørgsmål i din alder. Jeg kender dig jo ikke, men for mig lyder det som om du sagtens kan træffe gode valg omkring sex.

Hvis du stadig føler dig meget usikker, kan det være en hjælp at tale med nogen. Måske en voksen du er tryg ved, eller en ven som du stoler på? At få sat flere ord og tanker på sammen med et andet menneske kan gøre en stor forskel.

Du er ikke alene, og dine følelser er ikke forkerte, og jeg synes du lyder mega velovervejet.

De bedste hilsner
Juni fra Cyberhus