Hader mig selv

brevkassespørgsmål

Hader mig selv

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 2 år 4 måneder siden

Hej jeg har et problem med at jeg nogle gange ser bøsse porno selvom jeg syntes det er mærkeligt og fortryder det mega meget efter og hader mig slev for det. Jeg ser det kun når jeg er liderlig betyder det at jeg er til mænd?

Svar: 

Kære dig

Selvom du ser porno med to mænd der er sammen, så betyder det ikke nødvendigvis at du selv er til mænd. Det er meget naturligt at have fantasier om alt muligt, og det betyder ikke nødvendigvis at man har lyst til at leve det ud i virkeligheden. Derfor tænker jeg at du skal se om du kan prøve at acceptere at det lige nu er den slags porno, som du tiltrækkes af, så du ikke hader dig selv bagefter, og måske ændrer det sig på et tidspunkt, så det er en anden slags porno du godt kan lide. 

I forhold til det her med at være til mænd (homoseksualitet), så er det kun dig selv der kan vide om det er den vej du gerne vil gå. Dit valg af porno er ikke det der bestemmer om du er til mænd eller kvinder, og i stedet skal du prøve at gøre dig nogle tanker om hvad der ville føles bedst. Føler du dig tiltrukket af andre hankøn? Eller er du mere tiltrukket af hunkøn? Måske er du endda tiltrukket af begge dele (biseksuel) eller måske ser du forbi kønnet, og er tiltrukket af en personlighed (demiseksuel). Der er ikke noget der er forkert, men det er kun dig der kan vide hvad der virker rigtigt for dig. 

Jeg håber du kan bruge mit svar. Hvis du har brug for at vende din oplevelse mere, så vil jeg anbefale dig at komme forbi vores sms-rådgivning. Der er du stadig anonym, og du får ofte et lidt længere svar ligesom i brevkassen, men du har mulighed for at svare tilbage ligesom i chatten. I sms'en kan du forvente svar indenfor 24 timer. Du kan læse mere om det her.

Venlige hilsner,

Camilla

SigneHs billede
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program