Kære du

Tak for at du skriver. Det lyder som om, du har været en rigtig god ven – én man kan regne med. Derfor forstår jeg godt, at det gør ondt, når du ikke oplever, at dine venner er der for dig nu, hvor du har brug for støtte.

Det er helt okay at ønske sig, at venskaber går begge veje. Det er ikke for meget at forvente, at dine venner også lytter og spørger ind, når du har det svært. Når det så bare slet ikke sker, så kan det handle om forskellige ting. Også noget der ikke skyldes, at de ikke gerne vil dig. 

For det første kan det være, at dine venner simpelthen er vant til, at du er den, der har styr på tingene. Når man altid er den, der lytter, hjælper og er stærk, kan andre ubevidst sætte én i en rolle, hvor man ikke har brug for støtte. De ser måske ikke, at du kæmper, fordi du ikke plejer at gøre det, eller fordi du stadig fremstår som “den, der klarer det”.

Det kan handle om, at de bare ikke har fanget dine signaler, og derfor simpelthen ikke forstår, hvor svært det er for dig lige nu. 

Nogle mennesker trækker sig også, når de mærker, at nogen har det svært. Ikke fordi de ikke vil være der, men fordi de ikke ved, hvad de skal sige, og derfor ender med at sige noget hurtigt, ligegyldigt eller måske slet ikke spørge ind. Det kan komme til at føles koldt, men det behøver ikke være det der er intentionen. 

Nogle kan godt komme til at tage deres tætte relationer for givet. Fordi du altid har været der, tænker de måske ikke over, at du har brug for noget igen. De regner med, at du fortsætter med at være "den stærke" uden at se, hvor alene det føles for dig.

Måske kan du ærligt sige, at du savner, at de er der for dig. Mange opdager først, hvordan man har det, når man sætter ord på det. Der kunne være den meget direkte måde, hvor du både siger hvordan du har det, og hvad du kunne ønske dig: “Jeg har haft det ret svært på det sidste, og jeg har savnet, at nogen af jer spurgte, hvordan jeg egentlig har det."

Du kunne også formulere det på en mere undrende og måske lidt mere neutral måde: “Jeg har tænkt på noget… Jeg føler, jeg tit er den, der lytter og er der for jer, men når jeg selv har det svært, virker det som om, I trækker jer. Er det bare mig, der føler det sådan?”

Et sidste bud kunne være at formulere det på en måde, hvor du først og fremmest sætter fokus på hvad du egentlig forventer af jeres forhold. “Det betyder faktisk rigtig meget for mig at føle, at mine venner også er der, når jeg har det svært. Det har jeg ikke oplevet på det seneste, og det er jeg helt ærlig lidt skuffet over"

Hvis du allerede har forsøgt at sige noget, og intet ændrer sig, kan det være helt okay at søge relationer, hvor du føler dig mere værdsat. Du fortjener venskaber, hvor der også er plads til dig.

Kærlig hilsen
Samara fra Cyberhus