Blødning efter samleje

brevkassespørgsmål

Blødning efter samleje

brevkassespørgsmål af
Z
20 år
Oprettet 5 dage 18 timer siden

Jeg har lige haft menstruation. Så havde jeg samleje med min kæreste og bløder lidt efterfølgende “der nede”. Vi bruger altid beskyttelse og det har ikke været et problem før. Udover det bløder så føles det også som om det brænder. Hvad kan det skyldes og er det farligt?

Svar: 

Kære 20 årige pige. 

Tak for din besked til brevkassen, det er et rigtig fint spørgsmål. 
Blødning fra skeden efter samleje kan skyldes mange ting, det kan være slutningen af menstruationen, man kan have fået en lille rift i slimhinden (altid en god ide med glidecreme), en infektion og nogen gange kan det skyldes forandringer på livmoderhalsen. 

Langt de fleste unge på din alder er blevet HPV vaccineret og har derfor en  lavere risiko for at få forandringer på livmoderhalsen. Ofte vil jeg anbefale at man lige ser det an, måske frem til næste menstruation og se om det går over af sig selv. Men du skriver at du også har en brændende fornemmelse, det kunne måske pege i retningen af en infektion. Jeg vil derfor anbefale dig at opsøge din faste læge og få en snak om måske en undersøgelse, så I kan tjekke at alt er som det skal være. 
Jeg håber det hjælper dig lidt i din videre overvejelser, 

mvh læge Julie b

JulieBs billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program