Inden du selv stiller et spørgsmål
Gult rundt bøjlen og hævet tandkød ville ikke væk
Gult rundt bøjlen og hævet tandkød ville ikke væk
Jeg har kæmpet med at fjerne hævede tandkød, og børstet det så meget nogle gange, at der går sår tandkødet, som så forsvinder. Det andet er at jeg har gule mærker/snask rundt bøjlens brikker, som heller ikke forsvinder.
Kære dreng 17år
Mange tak for dit spørgsmål.
STOP STOP STOP! Du skal endelig ikke forsætte din taktik.
Det er rigtigt at tandkødet kan hæve op hvis man børster dårligt, det der kaldes tandkødsbetændelse. Men du skal aldrig børste ovenpå tandkødet så du laver sår. Du risikerer at lave så meget skade på dit tandkødet, at det trækker sig væk fra tænderne.
Når du børster så skal du sørger for, at tandbørstehårene kommer op langs tandkødskanten, og du skal altid bruge en blød tandbørste. Når man har bøjle på tænderne så skal man være ekstra grundig og sørge for, at få børstet over bøjlen, på bøjlen og under bøjlen.
Hævet tandkød i forbindelse med bøjle på tænder kan også skyldes selve bøjlenehandlingen, i og med at der flyttes på tænder, eller bøjlens placering på tænderne. Hvis du har korte tandkroner og bøjlen derfor sidder meget tæt på tandkødet så vil der nemmere hæve op.
Hvis du vil finde ud af om hævelsen af dit tandkød skyldes dårlig tandbørstning, så kan du købe noget klorhexidin mundskyl på apoteket og skylle munden i det morgen og aften i 7 dage. Det er vigtigt, at du ikke samtidig børster tænderne med tandpasta, da klorhexidinen så ikke vil virke. Der sker ikke noget ved IKKE at børste tænderne i de 7 dage da klorhexidinen virker mod bakterier.
Desværre er det heller ikke unormalt, at der kommer lidt belægninger/misfarvninger omkring bøjlen på tænderne. Noget kan fjernes med tandbørsten og andet kræver en professionel afpudsning hos din tandlæge. Hvis du tænker at du har styr på tandbørstningen så vil jeg anbefale dig, at kontakte din tandlæge for at få renset tænderne og bøjlen.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Mange hilsener fra
Mia, tandlægen