Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Streger på tænder

brevkassespørgsmål

Streger på tænder

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 2 år 6 måneder siden

hej Jeg har bemærket at jeg har fået nogle små streger på mine fortænder i undermunden som jeg bedst kan beskrive som at ligne noget der er tegnet med en blyant. Stregerne har været der i en måneds tid nu, de er ekstrem tynde og grå/sorte i farven. Det skal nævnes at jeg ikke er den bedste til at huske at børste tænder. Jeg har prøvet på at få stregerne væk ved at bruge en tandbørste men det forsvinder ikke. Var hos tandlæge for nogle måneder siden hvor dette ikke var et problem men fik at vide at det yderste beskyttelse af mine tænder var næsten ætset helt væk grundet jeg har drukket for meget cola, så tænker det måske kan have noget med hinanden at gøre(?)

Svar: 

Hej dreng 18år,

Tak for dit spørgsmål. 

Det lyder bestemt som om, at du har fået nogle misfarvninger på tænderne, som kræver professionel fjernelse hos din tandlæge. 

Tænder som grundet syreskader mister det yderste af emaljen er mere modtagelige overfor farvestoffer i føde- og drikkevarer samt i cigaretter, snus, hash m.m. 

Og hvis du så, som du skriver, ikke er den bedste til at opretholde en god mundhygiejne, så sætter misfarvningerne sig mere fast og kan ikke bare lige fjernes med en grundig omgang tandbørstning. 

Så hvis det er noget der er generende for dig, så må du kontakte din tandlæge mhp. at få det fjernet. Det er ikke noget der farligt, men det vil formentlig tiltage med tiden hvis det ikke bliver fjernet. 

Til info så er den nye tandlægelov for 18-21årige jo netop trådt i kraft, og derfor er det ikke noget du selv skal betale for såfremt du er født i 2004. 

Jeg håber du kan bruge mit svar.

P.s prøv om du kan skære ned for sodavandsindtaget ;) 

Mange hilsener

Mia, tandlægen

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program