Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Mistet følelsen i min læbe

brevkassespørgsmål

Mistet følelsen i min læbe

brevkassespørgsmål af
Freja
21 år
Oprettet 3 år 1 måned siden

Hej jeg har næsten lige fået fjernet mind vidstomds tænder for et par dage siddn inde på Rigshospitalet.  alt var gå'et som det skulle, bedøvelsen gik væk og jeg kunne mærke alt men dagen efter begynde min læbe af blive følelsesløs, er så ked af det over det og er bange for jeg ikke får følelsen tilbage😓 hvad kan det dog være?

Svar: 

Hej Freja, 

Tak for dit spørgsmål. 

I forbindelse med en operativ fjernelse af en tand, så er det en kendt bivirkning, at man efterfølgende kan føle en hel eller delvis følelsesløshed i det pågældende område. 

I og med at du skriver, at du har mistet følelsen i læben og dertil har fået tænderne fjernet på Rishospitalet, så antager jeg at det har været en visdomstænder i undermunden. Det er nemlig oftest dem, som er drilske og kræver en henvisning til en mere specialiseret afdeling som Rigshospitalet.

Jeg tænker, at du måske har fået af vide forud for fjernelsen, at tænderne lå i tæt kontakt til en nerven i undermunden?

Denne nerve giver følelse til tænderne, tandkødet og læben i undermunden. Det svarer til det område hvor du har følt dig bedøvet. Årsagen til, at der efterfølgende kan opstå en midlertidig følelsesløshed, skyldes at der kan være sket en mindre skade på den pågældende nerve under tandfjernelsen. En sådan mindre skade kræver lidt tid før nerven er helet/gendannet, og derfor vil man i en periode efter operationen føle sig følelsesløs/"bedøvet" i det pågældende område.

I enkelte tilfælde kan der ske en større skaden på nerven fx. hvis den skæres over, og det vil føre til en permanent følelsesløshed. Hvis der er tale om, at nerven er skåret over under indgrebet, så burde det være blevet sagt til dig efterfølgende, så det vurderer jeg ikke at du skal bekymre dig om. 

Måske er følelsen allerede begyndt at komme tilbage. Men hvis du forsat ikke har nogen følelse i læben 1mdr efter fjernelsen, så skal du kontakte en privat tandlæge hvis du ikke allerede har en fast tandlæge. 

Jeg krydser fingre for, at alt måske er normalt på nuværende tidspunkt. 

Med venlig hilsen 

Mia, tandlægen 

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program