Hej Clara

Jeg synes det er rigtig flot, at du har besluttet dig for at fortælle din lærer og dine forældre, at du har cuttet. Det kan være rigtig svært at få sagt, både fordi man samtidig fortæller, at man har eller har haft det svært, at man kan være bange for, at folk bliver kede af det, eller hvad konsekvenser det ellers kan have. Derfor er det også rigtig fint, at du skriver ind til os og spørger hvordan.

Der er flere forskellige måder at få det sagt på. Du kan starte med at overveje, om du vil gøre det sammen med andre eller alene.

Det kan være, at en af de venner, som du stoler på, og som ved, du har cuttet, kan være med ved samtalen. Det lyder som nogle gode venner, der vil gøre alt for at hjælpe dig, så jeg er sikker på, at de også vil hjælpe dig med dette. Det kan gøre det lidt nemmere at have en at støtte sig til, når man skal sige det. Hvis du starter med at sige det til dine forældre, vil de også kunne hjælpe dig med at sige det til din lærer - eller omvendt.

Vælg et tidspunkt, hvor de ikke har travlt, og hvor der ikke er andre. Det kan f.eks. være i starten af frikvarteret med din lærer, eller efter aftensmaden med dine forældre. Hvis du synes det er for svært at sige direkte, kan du prøve at skrive et brev i stedet. Det kan gøre det nemmere at starte samtalen.

Det er meget forskelligt hvordan voksne vil reagere på, hvis et barn fortæller, at de har cuttet. De kan godt blive lidt forskrækkede først, men det er oftest fordi, at de holder af dig, og gerne vil have, at du har det godt. Bagefter bliver de sandsynligvis glade for, at du har fortalt dem det, bl.a. fordi det viser, at du stoler på dem.

Med venlig hilsen

Luna