Gode råd

brevkassespørgsmål

Gode råd

brevkassespørgsmål af
Max
13 år
Oprettet 2 uger 1 dag siden

Jeg har en kæreste og vi har været kærester i to år og jeg vil godt prøve at snave og jeg vad ikke om det for tidligt men jeg vil spørge ham han har prøvet det før men kan i hjælpe mig hvad dan laver jeg det første trak😆❓

Svar: 

Hej Max,

Først og fremmest, hvor er det flot, at du skriver og deler dine tanker! Det er helt normalt at være i tvivl om, hvornår det er “rigtigt” at prøve noget nyt, især når det handler om noget så personligt som at kysse på en ny måde. Det viser bare, at du tænker over tingene og gerne vil gøre det på en måde, som føles godt for jer begge.

Hvordan tager du første skridt?

Når du gerne vil tage skridtet og snakke med din kæreste om det, kan du måske prøve at sige noget i stil af “Jeg har tænkt lidt på, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at snave. Hvad tænker du om det?” Ved at spørge åbent, giver du også plads til, at han kan dele, hvad han tænker og føler. Du nævner, at han har prøvet det før – måske kan det være en god mulighed for at spørge ham, hvordan han oplevede det? Det kan gøre det mere trygt for dig at tage skridtet.

Det vigtigste er, at du mærker efter, hvad der føles rigtigt for dig. Hvis du ikke er helt klar endnu, er det også okay at tage det i dit eget tempo. Det lyder som om, du har en kæreste, som du stoler på – og det er et rigtig godt udgangspunkt.

Held og lykke – og husk, at det hele nok skal gå, præcis som det skal. 😊

De varmeste hilsner,
Samara fra Cyberhus

cyberhussamaras billede
Samara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program