Føler mig udenfor
Føler mig udenfor
Hej. Jeg har en kæreste som jeg har være sammen med i snart 2,5 år og vi bor sammen. Han har en mor, far og 2 ældre brødre (23 og 28 år), han er selv 21 år. Jeg føler mig meget udenfor i hans familie, da moren gentagne gange udelukker mig fra ting de vil gøre sammen. De har i sommers været på ferie i 2,5 uge hvor jeg ikke var inviteret, og min kæreste og jeg havde kun kontakt ca. 1 time om dagen, hvilket moren synes var for meget. Ferien overlappede også vores 2 års dag, så vi var ikke sammen på vores 2 års dag. Det var rigtig svært for mig, og jeg har haft snakket med min kærestes mor om det og hun sagde at fra nu af blev kærester inviteret også (storebroren på 23 har også en kæreste som ikke kom med). Vi var så til et arrangement sidste weekend, hvor min kærestes mor foreslår at hun og de tre drenge tager ud at spiser med deres moster som tak for de julegaver som de har fået i løbet af årene. Jeg bliverikke inviteret og det påvirker mig rigtig meget, og jeg føler mig holdt udenfor, valgt fra og ikke ønsket i deres familie. Min kæreste og jeg bor sammen og derfor mener jeg ikke man kan tillade sig kun at invitere en fra husstanden. Mener i at det er okay det hun gør? Mvh
Hej Laura.
Mange tak for dit spørgsmål.
For det første er det altid svært med svigerfamilier. Som kæreste bliver man smidt ind i en anden familie med en hel masse traditioner, normer og forskellige måder, de altid har gjort tingene på. Nogle gange er det bare rigtig langt fra, hvordan man selv har været vant til, at tingene bliver gjort. Så jeg vil virkelig gerne understrege, at forskellige familier gør tingene på forskellige måder, men det behøver ikke at have en betydning for deres forhold til dig. Jeg tænker altså ikke, at du bliver holdt udenfor, fordi de ikke kan lide dig, men bare fordi de er vant til at gøre tingene på den måde.
For eksempel i situationen med din kærestes moster – måske har det bare været vigtigt for din svigermor, at mosteren fik en masse nærvær med hendes nevøer, og at det var bedst at gøre det kun med drengene alene. Mpske handlede det ikke om, at der var nogen, der ville holde dig udenfor; denne aktivitet havde bare ikke noget med dig (eller andre end drengene) at gøre. Samtidig kan jeg virkelig godt forstå, at du føler dig presset over det, hvis du har været vant til, at tingene bliver gjort på en anden måde.
Du skriver, at du allerede har snakket med din svigermor om det, hvilket jeg virkelig synes er sejt! Det lyder dog til, at hun måske ikke helt har fanget, hvad du mente, hvis hun bliver ved med at udelukke dig fra aktiviteter. Måske skal du prøve at snakke med hende igen?
Derudover tænker jeg, at det kunne være vigtigt at få din kæreste med ind over. Det er jo hans familie, og han kender både dem og dig bedst, så han kan helt sikkert komme med nogle gode perspektiver på, hvordan du kan føle dig mere inkluderet. Eller måske kunne han tage snakken med din svigermor sammen med dig?
Så jeg synes, det er svært at svare på, om det er okay, det din svigermor gør, men jeg tror heller ikke, det er så vigtigt. Jeg tror, det er vigtigt, at I får talt om det og finder nogle gode kompromiser, som I alle har det godt med.
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig.
Mvh. Chris - Cyberhus