Kære du,

Først og fremmest skal du vide, at du er så stærk for at være kommet igennem alt det, du har oplevet. Det er bestemt ikke alle, der går igennem så lang og svær en periode som dig - men du er ikke alene. Rigtig, rigtig mange oplever, at deres tidlige 20'ere virkelig vælter dem, fordi voksenlivet rammer så enormt hårdt. Dit voksenliv har virkelig sat dig på prøve, og du har ikke fået den støtte, du har haft brug for. Og det er jeg virkelig, virkelig ked af. Selvom du er voksen, fortjente du så meget støtte og forståelse og omsorg igennem alt det svære. Det er aldrig meningen, man skal stå helt alene, når det bliver svært, og slet ikke, når du har stået i det så længe. Der er håb, og det bliver bedre. Når man har haft det så dårligt i så lang tid, føles det permanent. Det fylder en helt op, og det bliver så enormt svært at holde fast i selv de mindste gode ting, der sker omkring en. Det er okay, at det er sådan lige nu, og det måske er sådan lidt længere. Samtidig skal du vide, at det kan og vil ændre sig som tiden går. Og! Der er veje, du kan gå, for at finde hjælp og få det bedre.

Før jeg giver dig muligheder, vil jeg gerne fortælle dig, at det er helt okay, hvis du sidder tilbage med en følelse af skuffelse, svigt og vrede, du ikke føler, du er berettiget til. Du skal vide, at du altid er berettiget til dine følelser. Du har ret til at føle, som du gør. Der er intet galt i at føle, du er blevet trådt på, og at det har været uretfærdigt. Det kan være så svært for andre at forstå, når de ikke har stået i det - men dine følelser er helt okay. Du reagerer på et voldsomt forløb, hvor du har stået overfor en voldelig bror, flere selvmordsforsøg, og at du var nødt til at "være den voksne", fordi dine forældre ikke arbejdede. Kære du, du har båret hele din familie på dine skuldre, og nu kan du ikke bære dem mere. Det er okay at lægge byrden fra dig og give ansvaret tilbage til dine forældre og din bror. Du er voksen, og det betyder, at du har ret til at sige, at du ikke vil have mere med din bror at gøre.

Det kan måske hjælpe dig at tale med dine forældre om jeres fælles oplevelse med din bror. I har været igennem en traumatisk oplevelse sammen, og et skridt kan være at få talt det igennem, så du også ved, hvordan dine forældre har haft det med det hele, og du kan fortælle dem, hvor svigtet du har følt dig efter de meldte sig syge. Du kan ikke kæmpe dig ud af alle de her følelser selv, og hvis du føler, at dine forældre stadig kan give dig en støtte, så er det en god idé at søge den støtte.

Hvad gør vi så nu, hvis dine forældre ikke er en mulighed? Jamen, nu er det din tur til at få hjælp - uanset om de er tilgængelige eller ej. Du har været ude for flere traumatiske oplevelser i forbindelse med din brors misbrug, og det er nok til at få hjælp. Jeg gentager: Det, du har været ude for, er nok til at søge hjælp. Du har flere muligheder her, men den nemmeste er, at du tager et smut til lægen og lægger hele sagen på bordet. Forklar, hvilke symptomer du har. Forklar, hvor svært livet er for dig lige nu. Forklar, hvor tæt på du er på at gå ned. Vær ærlig. Vær modig. Og stå ved dig selv. Du tænker sikkert, "Ej, en læge vil da bare sige til mig, at jeg skal dyrke lidt mere motion og holde op med at have ondt af mig selv" - men læger er til for at hjælpe dig. Ikke bare med det fysiske. Det kan være, at din læge foreslår dig at få noget medicin, der kan hjælpe dig igennem den hårde tid. Du får muligvis også en henvisning til en psykolog, og det er her, hvor du virkelig får hjælpen.

Ja, jeg ved det godt. Psykolog. Alle går til psykolog nu om dage, gør de ikke? Det er der en grund til. Der sker rigtig, rigtig mange ting, som folk har brug for hjælp til at få sat på plads inde i sig selv. Psykologers opgave er at give dig redskaber til at få styr på de følelser, der dukker op, når det egentlige kaos har lagt sig, og du får tid til at tjekke ind. De kan ikke fikse de følelser, du sidder med, men de kan hjælpe dig med at bearbejde dem, så du kan lægge de sidste 2 år bag dig og begynde at se fremad. Det bliver hårdt. I starten vil du ikke kunne føle den store forskel. Det kommer snigende.

Du har selvfølgelig også muligheden at opsøge en psykolog selv, hvor du har fuld selvbetaling. Det betyder, du helt selv betyder, at du bestemmer, hvor langt dit forløb er, og hvor meget hjælp du har brug for. Samtidig koster det også en del mere. Det er noget, du selv må afgøre, hvad der passer bedst.

Til sidst vil jeg opfordre dig til at tjekke din kommunes hjemmeside for tilbud til unge, der oplever depression, angst eller stress. De er oftest gratis eller koster et lille beløb. Her er det oftest gruppeterapi, som selvfølgelig kan virke lidt skræmmende - men nogle gange hjælper det at vide, at andre også sidder med alle de følelser indeni, og har svært ved at håndtere dem.

Du er ikke alene, kære du. Du er slet ikke alene. Der er håb, der vil ske ændringer, og du kan blive glad igen og komme videre. Det kommer ikke af sig selv, men hvis du tør tage det første skridt, så er der mange, der kan støtte dig, mens du finder din vej igen. Du har været så modig de sidste 2 år. Nu er det tid til at være modig en sidste gang og lade andre hjælpe dig, så du kan lægge byrden fra dig og kun bære det, der oprindelig har været dit. Det er okay nu. Du må godt få hjælp. Du må godt have mange svære følelser, og du må godt spørge om hjælp til at håndtere dem. Det er helt okay.

Du skal vide, at jeg synes, du virkelig har kæmpet hårdt for dig selv, for din familie og for din bror. Du har været så enormt modig. Du har holdt hovedet højt og kæmpet videre, og du har gjort dit bedste. Dine brors valg var ude af din kontrol. Både med hensyn til hans kæreste, hans misbrug og hans selvmordsforsøg. Det var ude af din kontrol, og du kan ikke bære rundt på ansvaret for det. Du må godt kræve en undskyldning fra ham, og du må godt stille ham ansvarlig for, hvad han har gjort. Det er ikke din skyld, at du blev snydt ind i sexstortion, og du har hverken været dum eller idiotisk fordi det skete for dig. Det er ikke din skyld, at dine forældre slap alt, og lod dig stå alene om at tjene pengene hjem i husstanden. Det er ikke din skyld, at du føler dig ødelagt nu. Du har gjort dit bedste, og det har været alt, du har kunne gøre.

Jeg håber, du tør tage skridtet og søge hjælp, så du kan få den støtte, du har brug for. Du fortjener det. Du er det værd, kære du. Det er du virkelig.

Frida fra Cyberhus.