Bliver pillet ved hele tiden:(

brevkassespørgsmål

Bliver pillet ved hele tiden:(

brevkassespørgsmål af
A
16 år
Oprettet 1 uge 2 timer siden

Når jeg sidder i klassen bliver jeg pillet ved af min sidemakker som også er en dreng. altså han piller alle de stæder hvor solen ikke skinner.Jeg kan ikke rigtigt gøre så meget da han er sørre og stærkere end mig på alle måder. Han hvisker også i mit øre at han tager mig ud på toiletet og giver mig backshots hvis jeg fortæller nogen. Hvad skal jeg gøre? Det er lidt frækt, og jeg bliver lidt hård af det, men er bange for at det går galt.

Svar: 

Kære A.

Hvor er det stærkt og modigt af dig, at du åbner op og fortæller om din grænseoverskridende oplevelse her

Jeg vil ligge ud med at sige at, det du beskriver her,  skal tages alvorligt. Det, som du oplever lyder som en form for seksuel chikane samt trusler og at tvinge dig til noget du ikke vil hvis du sladrer, hvilket er helt uacceptabelt.

 Selvom du måske har blandede følelser omkring situationen, så er det vigtigt at huske på, at ingen har ret til at røre eller true dig på nogen måde, og det er uanset hvordan du reagerer på det fysisk. Hvis det han gør, får dig til at føle dig utilpas, utryg eller bange, så bør det stoppes.

Som evt start kan du spørge din lærer om du kan få en anden plads. Du behøver ikke at forklare de præcise årsager, men du kan fx sige at du har brug for at sidde et andet sted fordi, der hvor du sidder nu ikke er et rart sted at sidde.

Jeg ved dette måske kan være svært og grænseoverskridende at skulle åbne op omkring, men jeg vil på det kraftigste anbefale dig, at du snakker med en voksen som du stoler på, så du kan få hjælp til at det her stopper. Det kunne være en lærer eller et familiemedlem. Det er bare vigtigt du får hjælp til at håndtere sådan en svær situation. Hvis du bange for de trusler han  kommer med er det vigtigt, at en voksen kommer ind over, som kan sikre at han ikke gør dig fortræd.

Hvis du har også har mod på det, så sig endelig fra overfor ham, du har ret til at sige "NEJ" og du skal ikke tvinges eller presses til noget du syntes er forkert eller grænseoverskridende. Jeg ved igen dette kan være enormt svært, men du skal også kun gøre dette hvis du kan. Ellers er det helt okay at bede voksne om hjælp.

 Hvis det er muligt, kan det måske også være en god ide at forsøge at dokumentere chikanen. Du kunne måske forsøge at filme eller optage ham skjult, skrive det ned, altså hvad han har gjort, hvad han har sagt, og hvornår det skete. Det kan være nyttigt, hvis du har brug for at vise det til en voksen.

 Noget der også kan være en god ide, er at fortælle en anden god ven du stoler på om hvad du bliver udsat for, det er altid dejligt at have nogen at snakke med, og tror virkelig du har brug for at nogen andre der også kan lytte på dig og tage dig alvorligt. 

Husk på det IKKE er din skyld! At du måske føler dig fysisk påvirket er en naturlig kropsreaktion, men det betyder ikke, at du ønsker eller har givet tilladelse til det, der sker. Uanset hvad du vælger at gøre, så fortjener du at kunne være i skolen, uden at skulle være bange for at blive rørt ved eller blive udsat for trusler. Jeg vil derfor virkelig opfordre dig til at tale med nogen om det hurtigst muligt, så denne her dreng kan stoppe med at chikanere dig. Jeg ved du har styrken til at stoppe det, at du har skrevet herind og fortalt om det viser allerede du har styrken og viljen til at stoppe denne dreng, jeg tror på dig!

Venlig hilsen Kylie.

cyberhuskyles billede
Kylie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program