Hvordan hjælper jeg ham bedst?

brevkassespørgsmål

Hvordan hjælper jeg ham bedst?

Kære brevkasse. Mit navn er T, jeg er 21 og storesøster til den skønneste lillebror, M, på 7 år. Jeg skriver herind, fordi jeg ønsker et ærligt og konkret svar på, hvad jeg bedst kan gøre, for at hjælpe min lillebror. M går i 1. klasse og er udviklingshæmmet særligt indenfor det kognitive og motoriske område, hvilket også gør, at han stadig er afhængig af sin ble. Han går i specialskole, og har nogle skønne pædagoger, der hjælper ham i løbet af dagen med at få bleen skiftet. Men han har gennem den sidste månedstid givet meget udtryk for, at han synes bleen er træls, fordi den driller ham i løbet af dagen. Han har tidligere haft bleeksem, som han blev rigtig ked af- og bange for. Så tænker, at det er dette, han frygter. Sommetider smider han selv bleen herhjemme, hvilket (desværre) rigtig ofte resulterer i våd bukser og en skuffet M. Mine forældre har svært, ved at hjælpe M i den rigtige retning med hensyn til, at få bleen af, da de måske i virkeligheden, synes det er svært, at deres lille dreng er ved at blive stor. Samtidig med, at det er rigtig mange uheld på en dag, når han er uden ble. M har til tider svært ved, at styre sine følelser, og kan meget hurtigt blive rigtig vred. Han har svært ved at mærke sig selv. Derfor tænker jeg også, at det er en udfordring for ham, at få bleen af. Men her i går løb han ude i haven med sin ble på og legede i vandet, da vejret var så fint. Pludselig sagde han "tisse nu" og jeg spurgte ham, om han ikke ville have bleen af, og så tisse ude i haven i stedet for i bleen? Det ville han rigtig gerne, men idet han sætter sig ned på græsset for at tisse, fortryder han og begynder at græde helt vildt. Han løber indenfor uden sin ble på, og når at tisse på gulvet, inden vi kommer ind på badeværelset. Han fortalte, at han blev bange for græsset og ikke kunne lide det. Han er nemlig meget sensitiv overfor forstillige stimuli (og kan heller ikke så godt, lide at blive nusset eller rørt ved). Han er nu begyndt at tage bleen af herhjemme, når han skal tisse, så han kan løbe ind på toilettet, men ofte kan han ikke holde sig til han kommer derind, og får ofte en negativ oplevelse ud af det. Jeg vil derfor gerne vide, om I mener, at jeg skal 'presse' på på den gode måde, for at få min lillebror til at smide bleen, og så bare tage alle de gange uheldet sker på gulvet med oprejst pande? Her tænker jeg en 5-7 gange dagligt. Eller jeg skal holde igen, og vente - og så bare give ham bleen på? Skolepædagoggerne mener, at det ville være godt til ham at smide bleen, men samtidig ved de heller ikke om han mentalt er helt klar på det. Mange af de andre på hans alder har i klassen smidt bleen, og det er han godt klar over. Så tror det påvirker ham. De varmeste hilsner, T

Svar:

Hej T

Det er forståeligt, at du ønsker at hjælpe din lillebror. Det er tydeligt at han har nogle udfordrende vilkår, og derfor er det også virkelig vigtigt at han har kærlige støtter omkring sig, og der udfylder du en virkelig vigtig rolle.

Jeg vil gerne give et konkret og ærligt svar, men det bliver nok ikke helt som du kunne ønske det. Din lillebrors situation kræver nemlig indgående kendskab til din brors udvikling, og hvordan hans kognitive udfordringer kommer til udtryk. Samtidig er det vigtigt at have et bedre kendskab til din bror, som menneske, end det vi kan få her i brevkassen.

Det er åbenlyst vigtigt at tage hensyn til hans følelser og sensitivitet over for stimuli. Men hvordan processen bliver bedst, tænker jeg de mennesker der er tæt omkring din bror, er bedst til at træffe beslutninger om.

Jeg læser at I er i tvivl, og det er også helt forståeligt. Her tænker jeg I skal tale med specialister. Det kunne dels være specialister i børn med udviklingsforstyrrelser og dels læger med speciale i børn og unges inkontinens. Der kan være mange veje til de rette specialister, men jeg tænker faktisk at den mest direkte, og enkle er gennem dine forældres og lillebrors praktiserende læge. Lægen kan nemlig henvise videre til specialister.

Så mit mest direkte og ærlige svar er at du, sammen med dine forældre og pædagogerne på skolen, skal tage en snak om hvordan I får hjælp fra højt specialiserede professionelle, der ved særligt meget om lige præcis det her område.

De bedste hilsner Lukas