Forelsket

brevkassespørgsmål

Forelsket

brevkassespørgsmål af
D
13 år
Oprettet 3 måneder 3 uger siden

Jeg tror, jeg er ved at blive forelsket for første gang. Det føles både virkelig godt og vildt underligt på samme tid. Jeg tænker hele tiden på ham, men så bliver jeg også virkelig nervøs og bange for hvad han tænker når han er i nærheden, og mit hjerte banker helt vildt. Er det normalt at have det sådan? Og er det normalt, at jeg både er glad og forvirret på én gang?

Svar: 

Hej, 

Hvor er det modigt af dig at dele, hvordan du har det! Forelskelse er ikke en følelse man selv kan styre og det kan være svære følelser at navigere i. Det kan både være fantastisk men også lidt skræmmende, og det er helt okay at føle begge dele.

Dine stærke følelser viser, at du både bekymrer dig om og er glad for ham, og det er jo en positiv ting. Det er også helt naturligt at være i tvivl om, hvad han tænker. Og at opleve hjertebanken, når I er i nærheden af hinanden er også helt almindeligt. 

Giv dig selv lov til at nyde den her tid, og følelsen af at være forelsket. Husk, at det er en del af livet at opleve nye og intense følelser. Det er alt sammen en del af rejsen af at lære dig selv bedre at kende!

Jeg håber, du følger din mavefornemmelse og tør tage skridtet, selvom det kan virke skræmmende. 

Mvh

Camilla

cyberhuscamillas billede
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program