Ondt når man onanere?

brevkassespørgsmål

Ondt når man onanere?

brevkassespørgsmål af
Lars
13 år
Oprettet 2 år 2 måneder siden

Hej cyberhus Det er bare fordi når jeg onanere og der kommer det hvide ud, så gør det ondt. Det føles lidt ligesom man bliver slået i pikken bare ikke så slemt. Og det gør også lidt ondt ved pik hovedet hjælp!!! 🥺😢

Svar: 

Hej Lars

Det lyder ubehageligt, det du beskriver. Når man onanerer og kommer, så er det ikke meningen, at det skal gøre ondt. Tværtimod skal det føles dejligt. Jeg kan ikke fortælle dig præcist, hvad det er, der får din pik til at gøre ondt, for det kræver, at en læge undersøger dig. Men jeg bliver lidt nysgerrig på, om du mon kommer til at gøre noget, mens du onanerer, som kan få din pik til at gøre ondt? Hvis man fx ikke bruger nok smørelse, kan pikken godt blive helt øm af gnidningerne mellem fx hånden og pikken. Eller hvis man onanerer ofte eller for voldsomt, kan det også godt få pikken til at gøre ondt over tid. Så hjælper det at give pikken lidt ro. Det tror jeg, at der er mange drenge, som oplever i perioder. Du kan måske prøve at snakke med dine kammerater om det, hvis du har mod på det. Måske har nogen af dine venner prøvet det og har en løsning?

Men hvis dit problem fortsætter, synes jeg, at du skal snakke med dine forældre om at få en læge til at undersøge dig. Jeg ved godt, at det kan være pinligt at snakke med sine forældre om. Men dine forældre har også engang været på din alder. Måske kan din far faktisk hjælpe dig med at finde frem til, hvad det er, der kan være grund til, at det gør ondt? Måske har han selv oplevet noget lignende, da han var på din alder? Og hvis du synes, at det er pinligt, at lægen skal undersøge dig, så kan du prøve at huske på, at lægen har undersøgt mange andre drenge før dig. Det er altså helt naturligt, at du opsøger ham med det her problem. Så kan lægen finde frem til, hvad det er, der får din pik til at gøre ondt og måske endda finde en behandling til dig, hvis det er nødvendigt.

Jeg krydser fingre for, at du hurtigt finder en løsning.

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program