Kære du,

Tusind tak fordi du er så modig, at du sender dit brev herind til os. Det kræver virkelig meget af en, når man er så tæt på et nedbrud, som du fortæller, du er. Tak fordi du rækker ud efter hjælp.

 Jeg tænker, jeg vil gå lige til sagen og give dig de muligheder, jeg kan komme på. Samtidig vil jeg også fortælle dig, at vejen frem herfra, uanset hvad, vil indebære, at du må fortælle til andre og lade andre se alt det, du går og bærer på. Det betyder, at du er nødt til at lade dig selv være sårbar og åben overfor dem, du vælger at stole på, når du rækker ud efter hjælp.

Den første mulighed er familie. Familien er oftest dem man helst gemmer det svære for, mens det samtidigt også oftest er dem, der står en nærmest og aller bedst kan hjælpe. Det behøver ikke være forældre. Søskende, onkler, tanter, bedsteforældre - de kan stå dig ligeså nært. Det vigtigste er, at du føler dig tryg ved at lade facaderne falde i deres nærvær, så de får mulighed for at hjælpe og støtte dig. Desværre er mange rigtig bange for, at deres familie bliver skuffet hvis de ikke fremstår glade og som om, de har styr på deres liv. Og desværre kan jeg heller ikke love dig, at de ikke bliver skuffet. Det er der altid en mulighed for. Men skuffelser er ikke ens betydende med, at de ikke vil hjælpe dig. Alle mennesker i verden har taget dårlige valg og har måtte leve med konsekvenserne, og de fleste har også måtte skuffe dem, der står dem nærmest. Oftest uden at have haft intentioner om at gøre det. Det har dine forældre, onkler, tanter, bedsteforældre og søskende helt sikkert også. Skuffelser er ikke det værste, der kan ske, og det ødelægger heller ikke alt, du har kært. Det føles sådan, måske, og det er slet ikke forkert hvis det gør, fordi vi vil alle sammen gøre det bedste vi kan og fremstå så godt vi kan. Det er bare vigtigt at vide, at skuffelser ikke er så farlige, hvis det betyder, at du kan få hjælp til at bedre håndtere det, du står i.

Venner er også en mulighed. Nogle gange er familie bare ikke dem, man stoler nok på. Så hvis du har en ven, en god kammerat i skolen eller en kollega, du virkelig føler, du kan stole på, så er det dem, du tager fat i. En god lærer kan også gøre meget for at hjælpe dig, hvis du stoler nok på dem til at spørge dem om hjælp.

Hvad end det er familie eller venner, kollegaer, lærer, træner eller en god nabo, så er det altid at få det sagt, der er det sværeste. For nogle hjælper det at planlægge et "møde", hvor du er sikker på at have dem i enrum uden forstyrrelser. Så ved både du og dem, at samtalen muligvis bliver lidt svær, men at den også er vigtig. Andre vælger at skrive et brev og give det til den person, de har valgt at stole på. Så er ordene sagt, og samtalen kan i højere grad dreje sig om, hvad du har brug for af hjælp, hvordan de bedst kan støtte dig,  og hvad I sammen kan gøre for at ændre på din situation.

Andre vælger også at skrive en lang besked og tage samtalen online, fordi der alligevel er lidt sikkerhed ved ikke at sidde ansigt til ansigt. På den anden side kan der også nemt opstå misforståelser, hvis den anden ikke kan høre din stemme eller se dig. Den anden kan også virke uopmærksom eller ligeglad, hvis de ikke svarer så hurtigt, så nænsomt eller så forstående, som du forventer, fordi du kun har ordene, og ikke stemmelejet, deres ansigtsudtryk og kropsholdning med i samtalen. Derfor ville jeg anbefale dig at vælge at sidde i samme rum med personen, så du er sikker på, at du har deres opmærksomhed.

Der er også mulighed for at søge hjælp fra egen læge. De kan bedst hjælpe dig, hvis det drejer sig om at være trist, bange, problemer med søvn eller andre symptomer. Her kan du få en henvisning til en psykolog, hvor du kan tale om, hvad der foregår i dit liv, og hvordan du bedst håndterer det. Oftest vil det være med et mål om, at du får det mentalt bedre, eller at du bliver bedre til at håndtere de svære følelser. Er du på skole, vil en skolepsykolog også være en mulighed.

Uanset hvad, kære du, så må du være modig og tro mod dig selv. Det kræver enormt mod at være sårbar og lade andre hjælpe sig, men det er det første skridt hen mod at få det bedre. Jeg ved, at du er modig - du har allerede skrevet herind og spurgt om hjælp til at få hjælp. Du kan godt. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Freja fra Cyberhus