Kære A,

Tak for dit brev. Det lyder som om det er rigtigt svært ligenu, så det er godt at du skriver!

Jeg vil starte med at sige at du bestemt ikke er alene. Det kan godt føles som om man er den eneste der er usikker, men faktisk viser undersøgelser at mere end syv ud af ti teenagepiger har ting de gerne ville ændre ved deres krop.

På en måde giver det god mening, fordi kroppen udvikler sig så meget, faktisk er puberteten det tidspunkt i livet hvor vi vokser allermest -bortset fra da vi var babyer. Samtidig bliver vi også tit mere forskellige, så selvom man har samme alder kan der være ret stor forskel på f.eks. højde og vægt, sådan som du oplever. Og når der er stor forskel, kommer man måske også lettere til at føle sig forkert.

Der er flere ting der spiller ind i forhold til vægt, og jeg kan godt forstå du bliver usikker, hvis dine venner vejer  mindre end dig, men ud fra det du skriver, lyder din vægt fuldstændig normal. Derfor kan jeg ikke lade være med at blive lidt bekymret for dig, når du  skriver at du prøver at spise så lidt som muligt.

Nogle gange kan det at lade være med at spise, blive en måde at håndtere følelsen af usikkerhed på, fordi spisning i det mindste er en ting man kan kontrollere. Jeg kan virkelig godt forstå hvis det er sådan du har det. Men hvis der går for lang tid hvor du ikke spiser nok, kan der ske det, at du udvikler en spiseforstyrrelse, som tager kontrollen fuldstændigt fra dig, så du stopper med at vokse, ikke længere får menstruation,  bliver træt, taber håret, får hudproblemer osv. Jeg ved godt at det nok er hårdt at læse sådan en opremsning, men jeg synes det er vigtigt at du ved, at der desværre følger en masse dårlige ting med, hvis man ikke spiser nok.

Så jeg synes altså at det er vigtigt at du begynder at spise mere, men det får jo ikke din usikkerhed om din krop til at forsvinde, så jeg håber det er ok at jeg kommer med lidt forslag til hvad du kan gøre i stedet. Jeg har et vigtigt forslag og så nogle små forslag, som måske kan hjælpe dig. Nogle af forslagene kan måske virke for simple til at gøre en forskel, men tit er det bare lettere at starte med nogle små ting, som så henover tid kan blive en hjælp.

Først det vigtige

Tal med en voksen. Hvis du har svært ved at komme i gang med at spise igen, er det rigtigt vigtigt at du taler med en voksen om det, så du kan få noget hjælp -og det er bedre at få hjælp nu, inden det hele bliver for svært. Du kan måske tale med dine forældre, en lærer eller en anden voksen du stoler på. Hvis det er lidt svært at få det sagt, kan du også vise dem dit brev til os og vores svar for at komme i gang.

Så de små ting

• Tal med dine venner. Selvom det kan være svært at tage hul på, kan det være rigtigt rart at dele usikkerheder med sine venner. De kender garanteret godt til at være usikker, og det er rart ikke at føle sig alene.
• Brug din krop til noget sjovt. Nogle gange bliver vi så optagede af hvordan vores krop ser ud, at vi helt glemmer hvor mange seje ting den også kan. Hvis du har det sådan, kan det hjælpe at lave en fysisk aktivitet der gør dig i godt humør. Det er ikke så vigtigt hvad det er, bare det er noget sjovt. Udover at det gør dig mere glad for din krop, er fysisk aktivitet jo også vigtig for at have en sund og stærk krop.
• Lav lækker, sund mad. Det er ikke godt at spise for lidt, men du kan sørge for at spise sundt og varieret, så du får alt det gode fra maden som din krop har brug for, uden at tage på. Hvis du samtidig laver noget lækkert, som smoothies, frugtsalat osv, bliver det også lidt mere sjovt at spise det.
• Arbejd med hvordan du ser dig selv. Når vi er usikre kan vi let komme til at fokusere på det vi ikke kan lide ved vores udseende. Der kan det nogen gange hjælpe at prøve at fokusere på det du godt kan lide. Mindhelper har samlet nogle gode råd til hvordan man kan gøre det: https://mindhelper.dk/identitet/slut-fred-med-din-krop-og-med-dit-udseende/

Det er rigtigt hårdt at være der hvor du er, og jeg håber at du kan bruge mit svar til at komme i gang med at ændre på hvordan du har det -for du fortjener at være glad!

Mange hilsner,
Marie