Nysgerrigheden brander

brevkassespørgsmål

Nysgerrigheden brander

brevkassespørgsmål af
Anonym 14 år
14 år
Oprettet 1 måned 4 minutter siden

Hej, jeg skriver fordi jeg er lidt bange for at min penis er for stor da den er 20 cm selvom at jeg kun er 14 og jeg ville bare høre om det er dårligt og om jeg er mærkelig pga det Vh anonym

Svar: 

Hej Anonyme

Tanker om penis størrelse er nok et af de spørgsmål vi oftest får fra drenge, så du er bestemt ikke alene om at have de her tanker. Nogle er bekymret for om den er for lille, andre om den er for stor, og så er der alle dem der er nervøse for om den bøjer for meget eller noget helt fjerde. 

Penisser er forskellige og din er lige som den skal være. Den er helt sikkert stor i forhold til gennemsnittet, men det er ikke dårligt, og du er ikke mærkelig.

Når man kommer i puberteten, ligesom du er kommet, så vokser penis. Men det er MEGET forskelligt hvordan den vokser. Nogles penis, vokser meget i starten af puberteten, og går så lidt i stå. Andres vokser slet ikke de første år, og så sker der pludselig en masse, når de bliver ældre. Og så er der dem, der vokser lige så stille og roligt gennem hele puberteten. Måske er du bare en af dem der har udviklet dig hurtigt i forhold til penis størrelse. 

Lige meget hvad, er jeg sikker på at den er lige som den skal være, så den passer til dig. 

Mange hilsner 
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program