Hårde Knupper og Forhud

brevkassespørgsmål

Hårde Knupper og Forhud

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 1 måned 2 uger siden

Hej jeg har en del hårde hvide knupper på min pung og ved sku ikke rigtig hvad det er og de gør kun ondt vis jeg trykker på dem hårdt! ligesom vis det var en bums der skal have et ekstre tryk. Andet spørgsmål når min penis er helt stiv kan jeg ikke trække forhuden helt tilbage på den opper flade kan jeg ikke trække den helt ned over corona of glans kan jeg læse mig frem til det hedder og vis jeg prøver trække den længre tilbage gør det ondt i den hud streng der holder forhuden sammen med penis hovdet. mit penis hovde er også ret mørkerødt/blåt når jeg har onaneret.

Svar: 

Kære Dig

De hvide knopper du har på din pung er helt almindelige talgknopper, som er helt ufarlige. Det er en naturlig del af huden, som du ikke skal gøre noget ved eller kan fjerne.

Hvis du ikke kan trække forhuden helt tilbage når penis er stiv, kan det evt. skyldes at din forhud er lidt for stram. Du kan evt. forsøge med lidt glidecreme når den er stiv, og hvis det ikke hjælper, så kan det være, at du skal tale med din egen læge omkring det, så I kan finde ud af, om det kræver behandling  - fx med en hormoncreme, der gør forhuden lidt mere elastisk, så den lettere kan trække sig tilbage over penishovedet.

At dit penishoved bliver helt mørkerødt når du har onaneret, er helt naturligt. Når penis bliver stiv, fx ved onani, kommer der en helt masse blod til, og det vil gøre at den bliver meget mørk/rød. Det er helt naturligt og forsvinder af sig selv når penis igen bliver slap.

Mvh

Trine, læge

TrineGs billede
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program