Buet pik

brevkassespørgsmål

Buet pik

brevkassespørgsmål af
Mads
15 år
Oprettet 11 måneder 2 uger siden

Føler min pik er virkelig buet altså den buer vildt meget nedaf og det har den altid været siden den begyndte at vokse som 12-13 årig Jeg er sådan ok tilpas med længden, den er sådan ca 14-15 stiv men det jo også svært at måle med buen Den ligner næsten en banan Tænker tit bare på om det kan være svært at have sex med sådan en pik? har også svært ved at onanere med den Bliver min pik nogensinde normal?? er der noget jeg kan gøre?? hjælp Tænker bare tit på

Svar: 

Kære Mads

Det ses en gang imellem at nogle mænd har en meget skæv penis. Hos nogle, er den allerede buet fra barnealderen og hos andre kommer der først senere i livet.

For nogle betyder det ingenting, og de kan sagtens onanere og have sex. For andre kan det gøre ondt, når penis bliver stiv og det kan være svært at have sex, hvis penis er så buet, at den "ikke passer" med skeden.  Hos mænd hvor sexuallivet bliver påvirket, kan man få hjælp til at "rette buen ud" ved hjælp af et kirurgisk indgreb, som man skal henvises til via egen læge. For at lægen kan vurdere dette, skal man medbringe et billede med at sin stive penis. 

Mit råd til dig er, at du ser tiden an, og ser om du ikke kan få et helt normalt sexualliv uden at skulle have opereret din penis, men at du nu ved, at hvis der en dag kommer problemer, så er der hjælp at hente igennem din egen læge.

Mvh

Trine, læge

TrineGs billede
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program